Påstanden, om at Bibelen er blevet ændret, er meget almindelig, og man kan møde muslimer, der betragter det som et faktum. Nogle henviser til sura 2,59 og 7,162, som siger, at de, der begik uret, erstattede det, der var blevet sagt.
Her behandles emnet ud fra de tre grundlæggende spørgsmål, som vi kan stille os selv i mødet med muslimers kritik og spørgsmål.
Hvad ligger der bag?
En af de væsentligste årsager til denne påstand er, at Koranen flere steder siger, at den bekræfter det, der var åbenbaret tidligere, og specifikt nævner Toraen (Tawrât), Davids salmer (Zabur) og Evangeliet (Injîl) (se sura 3,3 og 17,55). Når det samtidig er helt åbenlyst, at der er meget væsentlige forskelle på budskabet i Bibelen og Koranen, så bliver den naturlige konklusion for muslimer, at Bibelens budskab må være ændret, og at den i sin oprindelige form bekræftede Koranens budskab.
En del muslimer vil også kende til og bruge bibelkritisk forskning som udgangspunkt for eller til at underbygge den grundlæggende påstand om, at Bibelen er blevet ændret
Hvad kan vi spørge om?
Det mest grundlæggende og bedste spørgsmål, vi kan stille, er, om de selv har læst i Bibelen. De fleste muslimer har aldrig læst i Bibelen, og hvis de kender til vers fra Bibelen, vil det ofte være løsrevne vers, som de har hørt brugt til at kritisere kristendommen eller til at påstå, at de underbygger Koranen og islams budskab. Guds ord vender ikke tomt tilbage, og for mange af de muslimer, som er kommet til tro på Jesus, er netop læsning af hele eller dele af Bibelen et afgørende element.
Dernæst kan et godt spørgsmål være, om de virkelig tror, at nogen vil være i stand til grundlæggende at ændre en åbenbaring, hvis den kommer fra Allah? I Koranen siges det flere steder (fx sura 6,115), at ingen kan ændre Allahs ord. Hvis Bibelen, som vi har den i dag, er ændret, hvor er så det uændrede skrift, som Allah skulle have bevaret? Nogle vil pege på apokryfe evangelier, og det behandles et andet sted.
Nogle relevante spørgsmål kan også være af hvem, hvornår og hvorfor, Bibelen skulle være ændret. Når det gælder af hvem, vil muslimer typisk pege på Paulus eller kirkekoncilet i Nikæa.
Hvis der henvises til sura 2,59 eller 7,162, er det nærliggende at spørge, om de har læst den sammenhæng, som versene står i.
Hvad kan vi sige?
Et grundlæggende svar kan være en overbevisning om, at Gud har været og er i stand til at bevare sit ord, og at dette underbygges af de mange tusinde, manuskripter på hebraisk, græsk, aramæisk, latin m.fl., som er bevaret helt tilbage fra de ældste, som er dateret til 100-tallet e.Kr.
En anden mulighed kan være at pege på det, der kaldes ”det islamiske dilemma”. Som før nævnt bekræfter Koranen, at Evangeliet er en tidligere åbenbaring (på Muhammeds tid var det ikke ualmindeligt at bruge Evangeliet i ental som samlet betegnelse for de fire evangelier). Samtidig siger den altså, at Allahs ord ikke kan ændres, og endelig er det klart, at der er meget væsentlige forskelle mellem det, der står i Bibelen og det, der står i Koranen. Hvis det oprindelige evangelium blev åbenbaret af Allah, men siden er ændret eller gået tabt, tager Koranen fejl, når den siger, at Allahs ord ikke kan ændres. Hvis Allahs ord ikke kan ændres, må Bibelen være troværdig, og dermed kan Koranen ikke være sand, når den grundlæggende har et andet budskab. Uanset hvilken vej man vælger, vil konsekvensen være, at Koranen tager fejl.
Hvis påstanden er, at Paulus eller koncilet i Nikæa har ændret Bibelens budskab, kan man påpege, at begge dele er fra før Muhammeds tid, og når Koranen bekræfter de åbenbaringer, som kristne har fået, gælder det altså det, de kristne havde på Muhammeds tid. Uanset hvornår de vil hævde, at ændringerne er sket, er der så mange manuskripter af Bibelens bøger fra både før og efter Muhammeds tid, som viser at på trods af en mængde ”fejl” i form af stavefejl, ændret ordstilling og lignende, så er der ikke sket nogen ændringer i Bibelens grundlæggende budskab. Et faktum som selv en bibelkritisk forsker, som Bart Ehrman, bekræfter.
Når det gælder sura 2,59 og 7,162, står begge vers i en kontekst, der taler om Moses’ folk (sura 2,54 og 7,159) og om nogle, som på hans tid erstattede det ord, de havde fået, hvorefter Allah sendte en straf ned over dem. Begge vers taler altså om nogle specifikke mennesker på et bestemt tidspunkt, som blev straffet for det, de gjorde, og kan altså ikke bruges som udsagn, der taler om, at Bibelen er blevet ændret.