Det er et spørgsmål eller argument, der angriber treenighedslæren ved at sige, at det ikke kan passe, at Gud kan handle alene, hvis alle tre i treenigheden er en del af handlingen.
Hvad ligger bag?
Som i flere andre tilfælde bygger det på muslimers opfattelse af, at treenigheden i virkeligheden er et udtryk for, at kristne tror på tre guder.
Et af de steder, der fremhæves i den forbindelse, er, når Gud siger, at han har skabt alt, at han alene har spændt himlen ud og spørger, hvem der var med ham? (Es 44,24).
Hvad kan vi spørge om?
Det er en oplagt anledning til at spørge, hvad de tror, kristne mener med, at Gud er treenig.
Det er slet ikke sikkert, de har gjort sig mange tanker om det, men det kan afklare, hvor meget de har forstået af, hvad vi virkelig mener.
Hvad kan vi sige?
Det er en anledning til at prøve at forklare, hvad det betyder, når Bibelen beskriver Gud som treenig.
I forhold til verset i Esajas’ Bog er der ikke så meget at forklare, for vi er helt enige i, at det var Gud, der alene skabte alt.
Et sted, som kan være relevant at tale med dem om, er nogle kapitler længere fremme i Esajas’ Bog. Her taler han, som er den første og den sidste (Es 48,12-16).
Han siger, at det var ham, der grundlagde jorden og spændte himlen ud, så den, der taler, er altså ham, der skabte verden.
Han siger også, at det var ham, der kaldte ham frem, som udførte Herrens vilje mod Babylon, så den, der taler, er også ham, der styrer verdenshistorien.
Derefter siger han, at nu har Gud Herren sendt ham med sin ånd!
Det kan være, at muslimer vil opfatte det som om, der her tales om to eller tre guder, men det er altså et sted i Det Gamle Testamente, der giver et lille indblik i Guds treenighed.
Treenig, ikke tre guder
Gud er én i væsen, og det var denne ene Gud, der skabte alt, og som styrer verdens historie.
Samtidig er Gud tre i personer, og de tre personer har forskellige roller i det, som Gud gør.
Faderen er den, der sender, Sønnen er den, der bliver sendt og Helligånden er den, der giver kraft.
Når Gud siger, at han alene har spændt himlen ud, så er det den treenige Gud, der taler, og det er Faderen, Sønnen og Helligånden, som i deres enhed gjorde det.
Vi kan godt sige, at Faderen skabte, at Sønnen skabte og at Helligånden skabte, men vi kan ikke sige, at det kun var Faderen, eller kun var Sønnen eller kun var Helligånden, der skabte.
Et andet aspekt ved Guds treenighed er, at Jesus siger, at hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen (Joh 5,19).
I forhold til Guds enhed handler Faderen, Sønnen og Helligånden altid i fuldkomment fællesskab og enhed.
Forskellige roller
Samtidig har de enkelte personer i Guds ene væsen hver deres kendetegn og roller.
Det var ikke Sønnen eller Helligånden, der udsendte Jesus.
Det var ikke Faderen eller Helligånden, der blev inkarneret og født som menneske.
Det var ikke Faderen eller Sønnen, der kom over disciplene på pinsedagen.
Samtidig var Sønnens inkarnation, Helligåndens udgydelse og Faderens udsendelse af Sønnen i fuldkommen overensstemmelse med deres fælles vilje som én i væsen.
Treenigheden er et mysterium for det menneskelige intellekt, og vi skal ikke forsøge at gøre det logisk forståeligt, at Gud er én i væsen og tre i personer.
På samme tid må vi holde fast i, at det er Bibelens og dermed Guds egen beskrivelse af, hvem og hvordan han er, og hvordan han åbenbarer sig for os.
