Påstanden om, at Jesus løj, er som i flere andre tilfælde et forsøg på at vise, at Bibelen ikke beskriver Jesus som syndfri og dermed heller ikke kan sige, at han er Gud.
Hvad ligger bag?
Det sted, der normalt henvises til, er, at Jesus først siger til sine brødre, at han ikke drager op til Jerusalem til festen, hvorefter han drog op til festen (Joh 7,8-10).
Det er altså den tilsyneladende modsætning mellem, hvad Jesus siger, og hvad han gør, der får nogle til at sige, at han løj.
Hvad kan vi spørge om?
Som i andre lignende tilfælde er et væsentligt spørgsmål, om de mener, at Jesus var en synder.
Et andet spørgsmål kan være, om de mener, at Jesu egen discipel, Johannes, som har skrevet det, ville beskrive Jesus som en løgner.
Hvad kan vi sige?
En umiddelbar læsning af teksten kan give det indtryk, at Jesus løj, da han sagde, at han ikke ville drage op til festen, når han bagefter gjorde det alligevel.
Noget tyder også på, at nogle af dem, der lavede nye kopier af Johannesevangeliet, har haft den oplevelse.
Der er i hvert fald nogle manuskripter, hvor der står, at det, Jesus sagde, var, at ”… jeg drager endnu ikke op til denne fest…”, men dette ”endnu” findes altså ikke i de ældste manuskripter.
Her er det vigtigt at sige, at vi ikke skal prøve at gemme det eller tale udenom.
Johannes’ opfattelse
Samtidig må vi understrege, at det er helt utænkeligt, at Johannes har opfattet det, Jesus sagde og gjorde, som udtryk for en løgn.
For Johannes har sammenhængen, mellem det Jesus sagde, og det han gjorde, været helt uproblematisk.
Kort forinden refererer Johannes, at Peter bekender, at Jesus er Guds hellige (Joh 6,69), og i øvrigt har Johannesevangeliet en meget klar bekendelse af, at Jesus er Gud.
Selvom senere læsere har opfattet det sådan, at det, der står, giver indtryk af, at Jesus løj, så er det helt klart, at Johannes ikke opfattede det sådan.
Vi har ikke nogen entydig forklaring på, hvordan det, Johannes skriver, skal forstås, men der kan være nogle muligheder.
Festprocessionen
Når Jesus siger, at han ikke drager op til festen, kan det være en henvisning til den officielle procession, hvor mennesker i samlet flok drog op til Jerusalem for at fejre festen.
”Drage op” kan altså være et udtryk, som var direkte forbundet med denne procession.
Denne forståelse underbygges af, at der står, at Jesus senere drog op i hemmelighed i modsætning til den officielle procession, som hans brødre drog op med.
Brødrenes hånlige opfordring til, at Jesus burde vise sig for verden, kan opfattes som et udtryk for, at hvis han virkelig vil vise sig, sådan som de opfattede hans handlinger, så ville netop festprocessionen være en oplagt anledning.
Jesu afvisning af at drage op står i sammenhæng med, at jøderne – de jødiske ledere – ville slå Jesus ihjel.
I den forbindelse sagde Jesus, at hans tid endnu ikke var kommet (Joh 7,6). Jesus var altså endnu ikke klar til at tage den direkte konfrontation med de jødiske ledere, fordi hans gerning over for disciplene og folket ikke var fuldført.
Hvis Jesus var draget op med den officielle procession, havde det vakt for megen opmærksomhed og sandsynligvis fremprovokeret en reaktion fra de jødiske ledere tidligere, end Jesus ønskede det.
Ændrede planer?
En anden mulig forklaring er, at Jesus ikke havde tænkt at drage op til festen, men senere ændrede sine planer og derfor drog op alligevel.
Hvis vi siger, at Jesus ændrede planer, kan det hurtigt give den reaktion, at så kan han ikke være Gud.
Her skal det understreges, at Jesus underlagde sig menneskelige begrænsninger, og der er andre eksempler på, at Jesus havde intentioner om at gøre en ting, men at omstændighederne betød, at han gjorde noget andet.
Det gælder for eksempel, da en spedalsk mand blev helbredt og fortalte alle om Jesus, sådan at han var nødt til at holde sig på øde steder (Mark 1,40-45).
Eller da Jesus opholder sig omkring Tyrus og ønsker at holde sig skjult, men bliver opdaget og drager væk igen (Mark 7,24-31).
Det er også muligt, at der er en forklaring, som vi ikke kender eller forstår, ud fra det Johannes skriver, men som har været indlysende for ham og dem, han skrev til.
