Påstanden er, at evangelierne indeholder modsætninger, når det gælder Jesu sidste ord på korset. Hos Lukas står der, at Jesus udåndede efter at have råbt: ”Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.” (Luk 23,46).
Hos Matthæus og Markus er det sidste, der står, at Jesus råbte: ”Elí, Elí! Lemá sabaktáni?” (Matt 27,46 og Mark 15,34), mens der hos Johannes står, at det sidste, Jesus sagde, var: ”Det er fuldbragt.” (Joh 19,30).
Nogle hævder også, at Jesu udsagn hos Matthæus og Markus er et udtryk for, at Jesus ikke opfatter sig selv som Gud, og at han mistede sin tro på Gud, da han blev korsfæstet.
Hvad ligger bag?
Det er typisk et forsøg på at miskreditere kristne og Bibelen ved at påstå, at beretningerne om Jesu død må være fabrikeret, fordi der er uoverensstemmelser mellem dem, og at det viser, at Bibelen er ændret eller ikke er en sand åbenbaring.
Formålet kan også være at vise, at Jesus ikke kan være Gud.
Hvad kan vi spørge om?
Et godt spørgsmål er, om de har lyst til, at I sammen læser beretningerne om korsfæstelsen i de fire evangelier, for at se, hvad der står?
Et andet spørgsmål er, om øjenvidner til en begivenhed altid vil give en fuldstændig enslydende beskrive af, hvad de har oplevet, ned til mindste detalje?
Hvad kan vi sige?
Den helt grundlæggende erfaring er, at der er ganske store forskelle mellem, hvad øjenvidner fortæller om den samme begivenhed. Det kan skyldes, at de observerede den fra forskellige steder, at de fokuserede på forskellige elementer i det, der skete, eller at de var vidner til forskellige dele af den samlede begivenhed.
Faktisk er efterforskere af kriminalsager tilbøjelige til at tro, at vidnerne har talt sammen og afstemt det, de fortæller, hvis der er for stor grad af ensartethed i det, de siger.
En ting, som det er væsentligt at bemærke, er, at Matthæus og Markus ikke skriver, at de refererer Jesu sidste ord. Begge steder står der, at Jesus efterfølgende udstødte et højt råb eller skrig (Matt 27,50 og Mark 15,37).
Der er ikke noget, som viser os, at Matthæus og Markus selv var til stede, og deres beskrivelse tyder på, at øjenvidnerne, som de refererer, hørte Jesus råbe, men de hørte ikke, hvad han råbte.
Noget tyder på, at Lukas refererer et øjenvidne, som hørte Jesu sidste råb, men at han udelader flere af de andre ting, der skete, og som Jesus sagde.
Johannes beskriver sig selv som et øjenvidne, der stod helt tæt på Jesus, da han blev korsfæstet. Dermed var han bedre i stand til at høre, hvad Jesus sagde. Han refererer ikke noget af det, Jesus råbte, men skriver, hvad Jesus sagde, umiddelbart før han døde.
Det er sandsynligt, at det kun er blevet hørt af dem, som stod helt tæt på korset.
De fire beretninger indeholder hverken så store modsigelser eller så enslydende beskrivelser, at det giver grund til at tro, at de er fabrikeret.
Når Jesus råbte ”Elí, Elí! Lemá Sabaktáni?”, er det et citat fra Salme 22.
Det var helt normalt for jøder at referere til en salme ved at citere den første linje, og det er meget sandsynligt, at Jesus netop råbte det som en reference til Salme 22. Denne salme indeholder på flere punkter er en detaljeret beskrivelse af det, der skete med Jesus ved korsfæstelsen.
