Argumentet bruges for at afvise Bibelens tale om, at Jesus bar menneskers synder på korset og derved døde en stedfortrædende død, sådan at vi kan få del i hans retfærdighed, og ikke selv står overfor kravet om at opfylde Guds lov til fuldkommenhed.
Hvad ligger bag?
For det første er det en afvisning af kristendommens grundlag og et udsagn om, at islam har ret, når det siges, at det er menneskers egne gerninger, der afgør, om de kommer i Paradis eller ej.
For det andet bygger det på Koranens udsagn om, at ingen, der bærer en byrde, skal bære en andens byrde (sura 6,164 og 35,18). En del oversættelser tilføjer, at byrde henviser til synd, selvom det ikke står direkte i den arabiske tekst. Det bruges til at sige, at Jesus ikke kunne bære menneskers synd.
Hvad kan vi spørge om?
Det er oplagt at spørge, hvorfor Koranen siger, at ingen, der bærer en byrde, kan bære en andens byrde, når der i Hadith står, at ingen muslim vil dø, uden at Allah i hans sted vil sende en jøde eller kristen i helvedes ild, og at på opstandelsesdagen vil der komme muslimer med tunge synder som et bjerg, og Allah vil tilgive dem og placere jøderne og de kristne i deres sted (Sahih Muslim 50,57-60).
Et andet spørgsmål er, om de tror, at Jesus var en synder?
Hvad kan vi sige?
Vi kan påpege, at der er en ret klar modsætning, når Koranen siger, at ingen, der bærer en byrde, kan bære en andens byrde, mens det i Hadith refereres, at Muhammed sagde, at muslimers synder ville blive lagt på jøder og kristne.
Et andet sted i Hadith siges det også, at på opstandelsens dag vil Allah til enhver muslim levere en jøde eller kristen og sige: ”Det er din løsesum fra Helvedes ild” (Riyad as-Salihin 432).
Hvis det, som Koranen og Hadith siger, skal harmoneres, så må det betyde, at jøder og kristne beskrives som syndfrie, siden de, ifølge Hadith, vil være i stand til at bære muslimers synder.
Muslimer vil normalt sige, at Jesus – eller Isa, som er Koranens Jesus-lignende figur – var syndfri (sura 19,19 og Sahih al-Bukhari 65,71). Det betyder, at han ikke havde nogen byrde af synd at bære for sig selv, og dermed er han ikke omfattet af det, som Koranen siger.
På den måde er Koranen helt på linje med Bibelen, fordi den eneste grund til, at Jesus kunne bære menneskers synd, er, at han selv var syndfri og altså ikke havde nogen synd, han kunne blive straffet for.
Bibelen siger – som de islamiske kilder – at Jesus var helt fri for synd. Jesus udfordrer nogle jøder til at påvise nogen synd hos ham og understreger, at han taler sandhed (Joh 8,45-46).
Paulus skriver om Jesus, at han ikke kendte til – hverken havde eller begik – synd (2 Kor 5,31). Og Peter skriver, at Jesus ikke gjorde synd og der fandtes ikke svig i hans mund (1 Pet 2,22).
Johannes siger, at Jesus blev åbenbaret for at bære vores synder, og der er ikke synd i ham (1 Joh 3,5). Bibelen gør det helt klart, at Jesus ikke selv havde en byrde af synder at bære, og at han netop derfor var i stand til at bære vores synder.
Dermed er Koranens udsagn helt i overensstemmelse med Bibelens vidnesbyrd. Kun den, som selv er uden en byrde af synd, er i stand til at bære andres synder.
