Den muslimske tradition fortæller, at Koranen er et evigt skrift, som findes hos Allah i himlen og kaldes Skriftens Moder (sura 43,4; 85,21-22).
Koran kommer fra det arabiske qur’an, der betyder recitation, og den omtaler sig selv som klar (5,15), letforståelig (19,97; 44,58) og tydelig (27,1).
Opdeling og sprog
Koranen er opdelt i 114 suraer (kapitler) og ordnet sådan, at de længste suraer kommer først og de korteste sidst. Eneste undtagelse er sura 1. Der er altså ikke nogen kronologisk eller handlingsmæssig rækkefølge i Koranen. Man skelner mellem suraer, som stammer fra Muhammeds første tid i Mekka, hvor han ikke havde nogen magt og dem, der stammer fra hans tid som magthaver i Medina efter 622 e.Kr.
Koranen er oprindeligt skrevet på arabisk (20,113), og traditionelt vil kun den arabiske tekst betegnes som Koran, hvorimod oversættelser betragtes som fortolkninger. Dette medfører, at en del muslimer vil hævde, at Koranen kun kan forstås, hvis man er i stand til at læse den på arabisk.
Koranen hævder også sin særstatus med et udsagn om, at ingen kan fremstille noget lignende (17,88).
Åbenbaring
Traditionen siger, at Koranen blev åbenbaret for Muhammed fra 610 e.Kr. og frem til hans død i 632 e.Kr., men han skrev den ikke selv ned. Først under den tredje kalif efter Muhammed blev alle nedskrevne dele af Koranen samlet, og der blev lavet én officiel version af Koranen, hvorefter alle andre manuskripter blev brændt.
Mange muslimer vil i dag hævde, at den arabiske Koran er fuldstændig identisk med den oprindelige, som er i himlen, og som blev åbenbaret for Muhammed. Ikke ét ord, bogstav eller tegn er blevet ændret. Det hævdes også, at der ikke er nogen modsigelser i Koranen, men at senere åbenbaringer har ophævet de tidligere (2,106).
Det hævdes, at Koranen er fuld af videnskabelige sandheder, som først senere er blevet opdaget af videnskaben, og at dette er et bevis på Koranens sandhed. Heriblandt nævnes fosterets udvikling (fx 96,2), at jern ikke oprindeligt eksisterede på jorden men er kommet fra universet (57,25) og eksistensen af de tektoniske plader (50,8).
