Hadith betyder ”tradition” eller ”fortælling”, og det er en række skrifter, hvori man har samlet fortællinger om, hvad Muhammed gjorde og sagde. Der findes en flere hadith-samlinger, hvor muslimers fortællinger om Muhammed er nedskrevet i 800- og 900-tallet. En engelsk oversættelse af hadith kan findes på www.sunnah.com.
Næst efter Koranen betragtes hadith af mange som islams vigtigste skrifter og som vejledning til, hvordan man som muslim skal tænke og handle for at følge Muhammed som det bedste forbillede. Det kan være helt ned i små detaljer, som hvordan man børster sine tænder (Sahih al-Bukhari 19,17). Dette skyldes, at Koranen siger, at Allahs budbringer skal adlydes (sura 4,64) og er et smukt forbillede for dem, som sætter deres håb til Allah (sura 33,21)
Hadith er klassificeret efter hvor troværdige fortællingerne anses for at være, og de vigtigste er Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim. I hadith angives det, hvem der har viderebragt fortællingerne, og derfor anser muslimer dem som meget velunderbyggede. Der er tre kategorier: Sahih (stærk), hvor man mener, der er 90-99% sikkerhed for det, der står, Hasan (god), hvor man mener, der er 70-90% sikkerhed for det, der står og Daif (svag), hvor man mener, der er 50-70% sikkerhed for det, der står. Det siges, at al-Bukhari gennemgik omkring 600.000 fortællinger om Muhammed og derfra valgte 7.000, som han anså for troværdige.
Fra 1900-tallet har nogle hævdet, at Koranen må være nok i sig selv, men generelt betragtes hadith som betydningsfuld og nødvendig, fordi mange af de regler og traditioner, som findes i islam, stammer herfra og bygger på det, der siges om Muhammeds liv og lære. Det gælder fx islams fem søjler (Mishkat al-Masabih 1,3) og herunder baggrunden for de fem bedetider (Sahih al-Bukhari 60,17).
Både når det gælder Koranen og hadith, kan man møde den holdning, at det reelt kun er de lærde i islam, som er i stand til at fortolke det, der står, og at man ikke skal stille spørgsmål til det eller kræve forklaring og beviser.
