Før Muhammed
Ifølge islam blev Adam og hans hustru skabt af Allah. De var ulydige og spiste af et forbudt træ, men ulydigheden var konsekvensen af en svaghed og et valg, som de var skabt med, og det var ikke et oprør mod Allah. De blev skabt og levede i et himmelsk paradis, men efter de spiste af træet, blev de sendt ned til jorden. Ifølge nogle islamiske traditioner blev kvinden blev sendt til Jeddah, Mekkas havneby, mens Adam blev sendt til et sted i Indien, og der gik 40 dage, før de mødtes i nærheden af Mekka.
Da Adam kom til Mekka, byggede han den oprindelige Ka’aba, og Mekka kaldes også ”byernes moder”.
Allah sendte en række profeter og åbenbaringer til jordens folk. Blandt profeterne regnes en række af de personer, som omtales i Det Gamle Testamente.
Abraham og Ismael genopførte Ka’abaen i Mekka, og det var Ismael, som Abraham fik besked på at ofre.
Muhammeds tid
Muhammed blev sendt til araberne, fordi de endnu ikke havde haft en profet fra deres eget folk.
Over en periode på omkring 30 år modtog Muhammed åbenbaringer gennem englen Jibril, og de åbenbaringer var Koranen, som er skrevet på evige tavler i himlen hos Allah.
Muhammeds budskab førte til modstand fra polyteisterne i Mekka, og i 622 e.Kr. måtte han flytte til Medina, hvor han blev budt velkommen og begyndte at opbygge et islamisk samfund med en ny konstitution. På den baggrund regnes 622. e.Kr. som begyndelsen på islamisk tidsregning.
Der var en række kampe mellem Muhammeds følgere og folkene i Mekka, og i 629 e.Kr. førte det til, at Muhammed tog kontrol over Mekka og fjernede afguderne fra Ka’abaen.
Ved Muhammeds død omkring 632 e.Kr. herskede han over det meste af den arabiske halvø. Efter hans død opstod der strid om, hvem der skulle efterfølge ham, og det er årsagen til splittelsen i islam mellem sunni og shia. I shia-islam mener man, at den rette efterfølger skulle være i Muhammeds slægt, mens man i sunni-islam mener, at den rette efterfølger skulle være den, som var tættest på Muhammed.
Efter Muhammed
Efter Muhammeds død udbredtes islams magt, og før 660 e.Kr. havde islamiske herskere magten fra det nordøstlige Egypten til Syrien og Irak.
Omkring 700 e.Kr. havde islam derudover magten langs hele den nordafrikanske middelhavskyst, halvdelen af Tyrkiet og det meste af Iran. 50 år efter havde de fået magten i det meste af den Iberiske halvø, det meste af Afghanistan og dele af Pakistan.
Fra omkring 1200-tallet spredtes islam til Indonesien og Malaysia af handelsrejsende og missionærer, og i dag er Indonesien det land i verden, hvor der er den største muslimske befolkning.
Omkring 1340 havde islam magten i det meste af de nordafrikanske middelhavslande, størstedelen af Tyrkiet, det meste af Pakistan og et stykke ind i Indien.
Omkring 1520 herskede islam derudover i store dele af Grækenland, langs hele sortehavskysten, hele vejen omkring det Kaspiske Hav og en større del af Indien. Til gengæld havde islam mistet magten i Spanien.
Omkring 1700 havde islam også fået magten på hele Balkan.
Efter 1800 mistede islam magten i det meste af Balkan.
I dag findes der muslimer over hele verden, men islam har sin største udbredelse i Nordafrika, Mellemøsten, det sydvestlige Asien samt Sydøstasien. Mange muslimer i vesten vil sige, at der ikke findes noget land i verden, hvor herskerne følger islam fuldstændigt.
