Vidnesbyrdet er den personlige beretning om oplevelser, erfaringer og andre ting, som har haft betydning for ens tro. Nogle fremhæver det personlige vidnesbyrd som et meget væsentligt eller endda det væsentligste element, når man taler med muslimer om tro.
Det positive ved et personligt vidnesbyrd er, at det viser, at troen har en reel betydning for livet og ikke alene er en teoretisk opfattelse af, hvad der er sandt. Det personlige vidnesbyrd lægger også vægt på, at forholdet til Bibelens Gud er en personlig relation og ikke en intellektuel erkendelse eller et upersonligt slaveforhold. Derudover kan det være en fordel, at det personlige vidnesbyrd som udgangspunkt ikke kan diskuteres eller modbevises og dermed kan opfattes som hævet over de kritiske indvendinger, som en del muslimer har, i forhold til Bibelen og den kristne troslære.
Samtidig kan der være nogle problemstillinger omkring det personlige vidnesbyrd, som det er godt at være opmærksom på. I en vestlig kontekst vil nogle muslimer på samme måde som kristne fortælle om en personlig relation til Allah og om væsentlige åndelige erfaringer fx i forbindelse med bøn. Realiteten er også her, at det ikke kan modbevises, og selvom man kan pege på, at en personlig relation til Allah er ukendt i de muslimske skrifter og traditioner, og at en muslims forhold til Allah højst kan beskrives som en slave i forhold til sin herre, så kan man altså ikke bevise, at deres personlige oplevelse er opdigtet eller en illusion.
Det er også væsentligt at holde fast i, at kernen i den kristne tro ikke er personlige oplevelser, erfaringer og følelser, men det historiske faktum, at Gud gav sin søn, for at enhver, som tror på ham og søger tilflugt i hans død og opstandelse, vil få del i det evige liv. Paulus understreger netop at uden opstandelsen som en reel historisk begivenhed, så vil den kristne tro være forgæves, og vores vidnesbyrd om livet med ham vil være falskt (1 Kor 15,14-19).
Det personlige vidnesbyrd er vigtigt, fordi det afspejler, at den kristne tro får konsekvenser for livet, og fx at bøn har en central betydning. Noget, som en del muslimer ikke er klar over, fordi den kristne praksis omkring fx bøn, faste, givertjeneste m.m. ikke er så synlig, som den er i islam. Det personlige vidnesbyrd kan have en central betydning for muslimers vej til personlig tro på Jesus som deres frelser, men der er ikke nogen garanti for, at det vil være tilfældet. Også her er det vigtigt at være åben for Helligåndens vejledning, være naturlig og ærlig samt være parat til at tage muslimers spørgsmål og indvendinger alvorligt.
