Lidt mere præcist er det afsnittene Joh 14,16-17.26; 15,26 og 16,7.12-14, som, nogle muslimer vil hævde, taler om Muhammed.
Muslimers påstande
Påstanden er, at ”Talsmanden” og ”sandhedens ånd” er Muhammed. Når Jesus siger, at han endnu har mange ting at sige til dem, men at de ikke kan bære det nu, og at sandhedens ånd vil åbenbare dem, er påstanden, at i kristendommen er der ikke åbenbaret noget nyt siden Jesus, mens Muhammed er den, som er kommet med en ny åbenbaring.
Det hævdes, at det græske ”parakletos” (παράκλητος) ved en fejl eller bevidst er ændret fra ”periklytos”, der siges at have samme betydning som Muhammed på arabisk: ”den lovpriste”. Nogle springer “periklytos” over og hævder at “parakletos” betyder “den højt lovpriste”, og at det er uvist hvorfor det er blevet oversat med “talsmanden”.
Det hævdes også, at det personlige pronomen ”han” ikke kan henvise til en ånd, men må henvise til en mand. Dernæst hævdes det, at ”sandhedens ånd” er Muhammed, og 1 Joh 4,1 bruges til at vise, at Bibelen omtaler profeter som ånder. Omtalen i Åb 1,4; 3,1; 4,5 og 5,6 bruges til at sige, at Bibelen taler om, at Gud har syv ånder og ikke kun én. Derfor hævdes det, at ånden, som omtales i Joh 14-16, hverken kan være Helligånden eller en del af treenigheden.
En anden påstand er, at når der siges om Talsmanden, at han ikke skal tale af sig selv, men alt hvad han hører, skal han tale, så er det en henvisning til Muhammed og Koranens beskrivelse af, at han ikke talte af egen lyst, men at det var en åbenbaring, der blev indgivet ham (sura 53,3-5).
Når Jesus i Joh 16,7 siger, at hvis han ikke går bort, vil Talsmanden ikke komme til dem, hævdes det, at der ikke kan være tale om Helligånden, fordi den var til stede, både før og mens Jesus levede.
Når der står, at sandhedens ånd vil vejlede i hele sandheden, hævdes det, at Muhammed var den eneste profet, som gjorde krav på at have bragt den fuldkomne lære gennem Koranen.
Det hævdes, at udsagnet i Åb 3,1, om Guds syv ånder, viser, at Gud ikke har én ånd, og at det dermed modbeviser læren om Helligånden og treenigheden.
Respons til påstandene
Som så mange andre steder, vil en læsning af versene i deres sammenhæng hurtigt vise, at påstanden, om at Talsmanden/sandhedens ånd er Muhammed, er ren fabrikation.
Lige inden Jesus taler om Talsmanden/sandhedens ånd, siger han om sig selv, at han ”er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6), og ”Den der har set mig, har set Faderen”. I kapitel 16 siger Jesus, at synd er, at mennesker ikke tror på ham, at sandhedens ånd skal herliggøre ham, og at ”alt, hvad Faderen har, er mit”. Alt sammen udsagn som står i klar modsætning til det, islam siger om ”Jesus-figuren”, Isa.
I versene taler Jesus om Gud som Faderen, men i islam siges det klart, at Allah ikke er nogens fader. Jesus siger, at Talsmanden/sandhedens ånd vil være med dem for evigt, at de kender den, og den skal være i dem. Det er grotesk at tale om, at Muhammed skulle være med disciplene for evigt, at de kendte ham, flere hundrede år før han angiveligt blev født, og at han skulle være i dem.
Jesus siger til disciplene, at de ikke forstår det eller kan bære det nu – før han er blevet korsfæstet og er opstået igen – men efterfølgende skal sandhedens ånd åbenbare det for dem. Påstanden om, at der ikke er åbenbaret noget i kristendommen siden Jesus, er typisk et udtryk for, at muslimer opfatter det ”oprindelige Injil” som åbenbaret til Jesus og ikke betragter fx Paulus’ skrifter som tilhørende åbenbaringen. Jesus taler faktisk ikke om, at sandhedens ånd skal åbenbare noget nyt, men at han skal vejlede i hele sandheden og altså hjælpe til at forstå den sandhed, som allerede er åbenbaret.
I en artikel angives det, at ”periklytos” (περὶκλύτος) kan betyde ”berømt” eller ”herlig”, men at ordet er fundet mindre end 50 gange i klassiske græske manuskripter som fx Homers Illiaden(1). Ordet er ikke fundet i nogen af de græske manuskripter af Det Nye Testamente. Derimod er det græske ord, der i Luk 13,17 oversættes med ”herlig”, endoxois (ἐνδόξοις). Når muslimer hævder, at parakletos er ændret til periklytos, kan det skyldes en forveksling med, at man ofte på arabisk og hebraisk ikke skriver vokaler i ordene, og at der derfor er en vis mulighed for at sætte andre vokaler ind i et ord og derved ændre dets betydning. Det er bare ikke tilfældet med græsk. Det græske ord parakletos betyder “advokat” eller “talsmand” og betegner den, der forsvarer en anklaget i en retssag. Det græske ord, som Johannes bruger for lovprisning eller ære, er “doxa” (Joh 12,43 og Åb 19,7) eller “aineo” (Åb 19,5).
I Joh 14,17 bruger Jesus en neutral betegnelse ”den” om sandhedens ånd, mens han i Joh 16,13 bruger det maskuline ”han”. I Joh 4,24 siger Jesus, at ”Gud er ånd” og bruger samtidig den maskuline betegnelse ”ham”. Betegnelsen ”han” kan altså ikke bruges som bevis for, at der ikke kan være tale om Helligånden. I Joh 14,26 understreger Jesus også, at Talsmanden og Helligånden er den samme.
At bruge 1 Joh 4,1 til at argumentere for, at når profeter kaldes ånder, så må sandhedens ånd være Muhammed, viser hvor selektivt, man læser Bibelen for at få argumenterne til at passe. Vers 14-15 i samme kapitel siger, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser, og at Jesus er Guds søn. Samtidig siger vers 3, at enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er antikrists ånd. En betegnelse, der passer på Muhammed og islams afvisning af Jesus som frelser og Guds søn.
Beskrivelsen af Guds syv ånder findes flere steder i Åbenbaringen (1,4; 3,1; 4,5 og 5,6). For det første er Åbenbaringen fuld af symbolske tal, så tallet syv kan ikke nødvendigvis tages bogstaveligt. Tallet syv repræsenterer perfektion, og betydningen kan altså være, at det er Guds perfekte (Hellige) ånd. Samtidig er det værd at bemærke, at passagerne omkring disse vers indeholder lovprisning af Jesus og frelsen i ham (1,5-6) og en præsentation af Løven af Juda, som samtidig er et lam, der så ud som slagtet og bliver lovprist (5,5-14). Udsagn som i høj grad strider mod islam.
Jesus siger ikke, at Talsmanden ikke kan komme, hvis han ikke går bort men at, hvis han ikke går bort, vil Talsmanden ikke komme til dem. Udsagnet siger ikke noget om, at Talsmanden ikke allerede er til stede.
I Joh 16,7 siger Jesus om Talsmanden, at ”jeg vil sende ham til jer.” Koranen siger, at Muhammed blev sendt af Allah (sura 17,105). Hvis Muhammed er Talsmanden, betyder det, at Jesus og Allah er den samme! Samtidig betyder Jesu udsagn, sammen med Joh 14,26, hvor Jesus siger, at Faderen vil sende Talsmanden, Helligånden, at Jesus identificerer sig på linje med Faderen, hvilket bekræfter treenighedslæren.
