Muslimske påstande
Påstanden er, at det hebraiske ord machamadim (מַחֲמַדִּ֑ים) i vers 16 er en henvisning til Muhammed, og at ”-im” endelsen, som er hankøn flertal på hebraisk, er et udtryk for respekt. Det hævdes i den forbindelse, at det hebraiske ord, Elohim, der i Bibelen oftest bruges om Gud, er et bevis på dette.
Det hævdes, at betegnelsen ”din elskede” i vers 9 henviser til Muhammed, fordi nogle betegner ham som Allahs elskede (habibullah), og at beskrivelsen af den elskede som hvid og rød henviser til Muhammed, fordi han beskrives med hvid hudfarve (Sahih al Bukhari 1:3:63). Nogle hævder, at han havde rødt hår, mens andre mener, at det røde henviser til hans hud.
Der henvises også til, at Google Translate oversætter ordet machamad med ”muhammad”. Det hævdes, at når machamadim oversættes ”dejligt” (engelsk: lovely), så svarer det til den arabiske betydning af muhammed (den lovpriste), men at det er en bevidst forfalskning, når man har oversat navnet ”Muhammed” i stedet for at lade det stå som et navn.
Respons til påstandene
Som den generelle anbefaling er første skridt at se, hvilken sammenhæng dette afsnit står i. Højsangen er helt åbenlyst beskrivelsen af en kærlighedsrelation mellem en kvinde og en mand. Kapitel 5 begynder med mandens udsagn om, at han kommer til sin elskede. Fra vers 2 er det kvindens beskrivelse af, at hun hører ham banke på, men før hun når at lukke op for ham, er han gået, og resten af kapitlet er hendes beskrivelse af ham for Jerusalems døtre, sådan at de kan hjælpe dem med at finde hinanden. Når vi læser vers 16 i sammenhæng med resten af kapitlet, vil det – hvis machamadim skal være Muhammed – betyde, at alt ved denne kvindes elskede er Muhammed, og her taler vi om en kvinde, der levede omkring år 1000 f.Kr.
Når nogle hævder, at det hebraiske ord מַחֲמַדִּ֑ים skal udtales ”muhammedim”, kan det kun skyldes, at de ikke kender de hebraiske bogstaver og vokaliseringer. ”מַ” udtales med en ma-lyd og ikke en mu-lyd. En mu-lyd skrives enten ”מוּ” eller ”ח” .“מֻ” udtales ikke som ”h” men som ”hr”, hvor ”r” udtales som i fx ”græsk” men med en hårdere r-lyd. Det transskriberes oftest som ”ch”. Når Google Translate ”oversætter” ordet med muhammedim, er det højst sandsynligt, fordi ordet ikke findes på moderne hebraisk og derfor ikke bliver genkendt, men bare transskriberes med latinske bogstaver og fejlagtigt skriver ”mu” i stedet for ”ma”. Hvis man oversætter hele vers 16 i Google Translate, bliver det noget vrøvl, som viser, at programmet ikke forstår gammeltestamentlig hebraisk (verset bliver: ”vent slik og alle kæledyr, dette er min onkel, og det er mine piger, Jerusalem” – og der er altså ingen Muhammed). Machamedim betyder ”dejlig” eller ”elsket”, mens ”den lovpriste” på hebraisk er ”mehulal” (מְהֻלָּ֖ל – 2 Sam 22,4).
Når det gælder ”-im” endelsen på hebraisk, vil nogle argumentere for, at det kan bruges som udtryk for respekt, men endelsen er en helt normal flertalsendelse. Blandt kristne mener nogle, at flertalsendelsen på ordet for Gud i Bibelen er en antydning af treenigheden, men det er ikke afgørende i denne sammenhæng. Det bemærkelsesværdige er, når nogle muslimer hævder, at Muhammed omtales med samme respekt som Gud, især når det ikke gælder nogen af de andre profeter i Bibelen, der også hævdes at være profeter i islam. Hvis fx Moses bare én gang blev omtalt som ”Moseim”, kunne argumentet tages seriøst. Nu bliver det nærmere et argument for, at muslimer i virkeligheden sidestiller Muhammed med Allah og guddommeliggør ham – noget som muslimer med selvfølgelighed vil afvise fuldstændig.
Udtrykket ”din elskede” henviser til, at det er den mand, som kvinden elsker, og hvis det skulle henvise til Muhammed som Allahs elskede, betyder det, at kvinden i Højsangen er den samme som Allah.
Hvis מַחֲמַדִּ֑ er navnet ”Muhammed” i Bibelen og derfor ikke kan oversættes, må det gælde alle de steder, hvor ordet findes. Herunder er en liste over de vers i Bibelen, hvor מַחֲמַדִּ findes i en eller anden form, med forsøg på at oversætte ordet med Muhammed. De fleste viser med stor tydelighed, at det er meningsløst at sætte Muhammed ind, og det er da også bemærkelsesværdigt, at muslimer ikke henviser til nogle af disse steder som bevis for, at Muhammed omtales i Bibelen.
1 Kong 20,6 – I morgen sender jeg mine tjenere til dig, og de skal gennemsøge dit palads og dine hoffolks huse; alt det der er Muhammed i dine øjne, skal de beslaglægge og tage med sig.
2 Krøn 36,19 – Så stak de ild på Guds hus og rev Jerusalems mur ned, og alle dens borge brændte de ned, så alle dens Muhammedim skatte blev ødelagt.
Es 64,10 – Vort hellige og herlige tempel, hvor vore fædre priste dig, er brændt ned; vores Muhammed (muhammedeinu) ligger i ruiner.
Klag 1,10 – Modstanderne rakte hånden ud efter alle hendes Muhammed (muhammediah); ja, hun så, at folkene gik ind i hendes helligdom, skønt du havde forbudt dem at komme i din forsamling.
Klag 2,4 – Som en fjende spændte han sin bue, hans højre hånd var fast, som en modstander dræbte han øjnenes Muhammed (muhammedei).
Ez 24,16 – Menneske, nu tager jeg dine øjnes Muhammed fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. (vers 18 viser, at der er tale om Ezekiels hustru).
Ez 24,21 – Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes Muhammed, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet.
Ez 24,25-26 – Og du, menneske: Den dag jeg tager deres værn fra dem, deres glæde og pryd, deres øjnes Muhammed, deres hjertes længsel, deres sønner og døtre, den dag kommer en flygtning til dig og meddeler det.
Hos 9,6 – Slipper de bort fra ødelæggelsen, skal Egypten samle dem sammen og Memfis begrave dem. Muhammed for deres sølv skal dækkes af nælder, tidsler skal gro i deres telte.
Hos 9,16 – Efraim er slået, hans rødder tørrer ud, han bærer ikke frugt. Selv om de føder, dræber jeg Muhammed (muhammedei) fra deres skød.
Joel 4,5 – For I tog mit sølv og guld og bragte mine Muhammed (muhammedei) skatte til jeres templer.
Forsøget på at placere Muhammed i Højsangen falder fuldstændig til jorden, når man ser lidt på den sammenhæng, det står i, og hvordan det ord, man hævder er Muhammed, i øvrigt bruges i Bibelen.
