Muslimer hævder, at en del af de geografiske stednavne, som nævnes i Bibelen, henviser til Mekka eller Arabien, og dermed også indeholder referencer til Muhammed.
5 Mos 33,1-2 – Paran
Det hævdes, at ham, som træder frem fra Parans bjerge, er en henvisning til Muhammed, og det kobles til, at Ismael, som det hævdes, at Muhammed nedstammer fra (Jami at-Tirmidhi 49,1), bosatte sig i Parans ørken. Islamiske kilder hævder, at Ismael – og Abraham – boede i Mekka (Sahih al-Bukhari 60,38).
Respons:
I 1 Kong 11,18 står der, om edomitten Hadad og hans mænd, at de drog fra Midjan og kom til Paran for derefter at komme til Egypten. Midjan var i det nordvestlige hjørne af Den Arabiske Halvø og for at drage til Egypten derfra, ville den naturlige rute være nord om Akaba-bugten og ned over Sinaj-halvøen. Denne beskrivelse peger altså på, at Paran lå omkring den nordlige ende af Sinaj-halvøen, og det er da også der, man normalt placerer det. Dermed er det også langt nordligere, end nogen islamiske kilder placerer Muhammed, og har intet med ham at gøre.
1 Mos 25,12-18 fortæller, at Ismael og hans efterkommere boede øst for Egypten i retning af Assyrien, som lå i det nuværende Irak. Det betyder, at de var bosat langt nordligere end Mekka.
Sl 84,5-7 – Baka
Det hævdes, at Baka er et andet navn for Mekka. Baggrunden er, at Koranen taler om, at det første hus for tilbedelse blev bygget i Bakkah (sura 3,96), som dermed i islamisk kontekst må være Mekka. Talen om valfart bruges også som argument for, at det drejer sig om valfarten til Mekka.
Respons:
Der er flere ting i salmen, som taler mod, at Baka skulle være Mekka. Salmen handler om Guds bolig. Det er en betegnelse, der ofte bruges om templet i Jerusalem (1 Kong 8,13), mens Ka’abaen i Mekka ikke betegnes som Allahs bolig. Salmen taler om altre, hvilket der var i templet (1 Krøn 6,34), men ikke i Ka’abaen. Det siges, at der er nogle, som bor i Guds hus – noget der flere steder tales om i forhold til templet i Jerusalem (Sl 65,5), men som ikke stemmer med Ka’abaen i Mekka. Jøderne skulle tre gange om året drage på valfart til Jerusalem (2 Mos 34,24), så talen om valfart er helt naturlig i forhold til Jerusalem i en jødisk kontekst, og der er ingen grund til at tro, det skulle have noget med Mekka at gøre. Faktisk betyder det hebraiske, der oversættes med ”valfart”, bogstaveligt ”veje i hjertet”, og kan altså lige så vel tale om hjertets indstilling, som om en fysisk valfart.
Når det gælder Baka (Sl 84,7) og Bekka (sura 3,96), så betyder begge ord noget i retning af at ”græde” på henholdsvis hebraisk og arabisk (ifølge Google Translate), hvilket kan betyde, at det ikke nødvendigvis er et stednavn. Men selv hvis det er stednavne, er der intet i Sl 84, som giver grund til at tro, at det drejer sig om Mekka. Der tales om Guds bolig, Templet, og om at se Gud på Zion, hvilket betyder, at salmens geografiske kontekst er Jerusalem. At jøderne skulle drage fra Israel via Mekka for at komme til Jerusalem, er en tåbelig tanke. Faktisk er baka nævnt andre steder i Bibelen. I 2 Sam 5,22-24 tales der om baka-buskene, og de lokaliseres i Refaim-dalen, en dal, som begynder lidt sydvest for Den Gamle By i Jerusalem og fortsætter ca. 12 km mod vest, hvor den møder Sorek-dalen. Hvis Baka i Sl 84 betegner et geografisk sted, er Rafaim-dalen det bedste bud.
Es 21,13-17 – Arabien og Kedar
Det, som på dansk er oversat med ødemarken, er det hebraiske ord «arav». Det oversættes nogle steder med Arabien, og derfor hævdes det, at der er tale om Den Arabiske Halvø, og at det er en profeti om Muhammed. Det hævdes også, at Kedar er et andet navn for Mekka, og at fordi det er en af Ismaels sønner, må det henvise til Mekka, hvor man hævder, at Ismael boede samt til Muhammed, der hævdes at være efterkommer af Ismael. Samme påstand gælder Es 42,11.
Respons:
Som nævnt oversættes det hebraiske ord ”arav” i nogle bibler med Arabien, men det hebraisk ”ערב” kan have flere betydninger. Det kan betyde ufrugtbar, byttehandel eller skumring, og det er altså ikke givet, at det henviser til Arabien som landområde. Hvis det betyder Arabien som landområde, viser navnene Dedan og Teman den geografiske placering. Ez 25,13 viser, at Teman og Dedan ligger i hver sin ende af Edoms land. Edoms land lå lige syd for Det Døde Hav og stødte op til Israels sydlige grænse (4 Mos 34,3). Selv hvis arav skal oversættes med Arabien, er der altså tale om et område langt nordligere end Mekka og Medina, hvor Muhammed kom fra.
Kedar er en af Ismaels sønner (1 Mos 25,13), men i 1 Mos 25 siges det også, at de boede øst for Egypten i retning af Assyrien, hvilket placerer Kedar langt nordligere end Mekka. I Es 21,16 taler Esajas om, at Gud siger til ham, at al Kedars herlighed vil forsvinde om et år. Selvom muslimer hævder, at Mekka var verdens første by, så er der ingen kilder eller fund, der viser, at der lå en by der, på Esajas’ tid. Jer 49,28 taler netop om, at Kedar blev slået af babylonerkongen Nebukadnesar, hvilket harmonerer med Esajas’ profeti.
Hab 3,3 – Teman og Paran
Det hævdes, at Teman henviser til en oase nord for Medina, og at Paran henviser til Mekka. På den baggrund påstås det, at verset er en profeti om Muhammeds flugt fra Mekka til Median, som, islamiske kilder siger, fandt sted i 622 e.Kr.
Respons:
Som før nævnt hører Teman til Edoms land (Ez 25,13), og Paran ligger omkring den nordlige del af Sinaj-halvøen (1 Kong 11,18), hvilket betyder, at der ikke er noget i Bibelen, som placerer de to steder i nærheden af Mekka og Medina. Derudover taler verset meget klart om, at det er Gud, der kommer fra Teman, og verset har en typisk hebraisk dobbelthed, hvor Gud og den Hellige er to betegnelser for den samme. Hvis verset skulle tale om Muhammed, vil det altså betyde, at man gør Muhammed til Gud.
