Både fra muslimer og kristne kan man møde udsagn, som i en eller anden grad hævder, at vi tror på den samme gud. Der kan være forskellige årsager til denne holdning. Nogle har et ønske om at nedbryde barrierer mellem kristne og muslimer for at skabe en oplevelse af samhørighed og måske en fælles front mod dem, der ikke tror på Gud.
For andre er det en missionsstrategi, hvor man forsøger at skabe en fælles platform, hvorfra man ønsker at overbevise andre om, at ens egen tro på den samme gud er den rigtige. Dermed bliver det typisk et forsøg på at overbevise ”de andre” om, at det i virkeligheden er ”min gud”, de tror på, og at de har behov for at få korrigeret deres opfattelse af, hvem Gud er.
Den samme gud
Man vil nok oftere høre muslimer give udtryk for, at vi tror på den samme gud. Deres begrundelse kan være, at Bibelens Gud i virkeligheden er Allah, men at kristne efterhånden har ændret en række ting, så vores gudsopfattelse er blevet forkert. Blandt kristne er der grundlæggende to årsager til at sige, at vi tror på den samme gud.
Den første er en liberal teologisk holdning, hvor man i en eller anden grad mener, at enhver er salig i sin tro, og at alle religioner derfor leder til den samme gud. Den anden er et ønske om ikke at støde muslimer fra sig ved at sige, at de tror på en anden gud og dermed sige, at man grundlæggende mener, at de i virkeligheden tror på en afgud.
Der kan selvfølgelig være noget positivt og sympatisk i at ville finde et fælles ståsted mellem kristne og muslimske venner. Spørgsmålet er bare, hvad vi må give afkald på for at gøre det muligt.
Udgangspunktet, for at afgøre om kristne og muslimer tror på den samme gud, må være at se på, hvad henholdsvis Bibelen og Koranen siger om, hvem og hvordan Gud og Allah er.
Noget af det, der ofte bliver fremhævet, når man siger, at kristne og muslimer tror på den samme gud, er, at de – sammen med jøderne – er monoteister og altså tror, at der kun er én sand gud, samt at alle tre er abrahamiske, og altså regner Abraham som sin stamfader enten i fysisk eller åndelig forstand.
Kildernes beskrivelser
Når vi ser på beskrivelsen af Gud i Bibelen og Allah i Koranen, er der en række afgørende forskelle. Selvom både kristendommen og islam betegnes som monoteistiske, er der stor forskel på forståelsen af guds enhed. Islam opfattes normalt som strengt unitarisk.
Det understreges, at Allah er én i absolut forstand, og en af de største synder er at gøre nogen eller noget ligeværdig med Allah. Bibelen siger, at Gud er én, men åbenbarer samtidig, at han viser sig i tre personer. En del muslimer vil hævde, at kristne dermed tror på tre guder, men det er altså ikke Bibelens vidnesbyrd.
Bibelen viser, at Guds treenighed er helt afgørende for at kunne forstå hans natur, hans handlinger og hans frelsesplan. Hvis Gud er én i absolut forstand, vil et naturligt spørgsmål være, hvorfor han skabte mennesker.
Når Gud er treenig, bliver skabelsen en udfoldelse af det fællesskab, der er mellem de tre personer i Guds ene væsen og et udtryk for, at han ønsker at skabe væsener, der kan leve i et fællesskab med ham og med hinanden.
Hvis Gud var én i absolut forstand, ville det, at han blev menneske og underlagde sine guddommelige egenskaber de begrænsninger det medførte, være umuligt eller i hvert fald meget usandsynligt.
Væsentlige forskelle
Nogle af de væsentligste forskelle er, at i Bibelen kaldes Gud vores fader, mens det klart afvises i islam, at Allah er fader til nogen. Jesus kaldes Guds søn, mens Koranen afviser, at Allah kan have en søn (sura 4,171). Noget tyder på, at Koranen misforstår treenigheden og opfatter det sådan, at den består af Gud som fader, Maria som moder og Jesus som deres søn (sura 5,116).
Koranen afviser, at jøder og kristne kan kaldes Allahs sønner (sura 5,18), og at Allah kan tage nogen som sin søn, og den siger, at ingen kan komme til Allah som andet end slave (sura 19,88-93 – nogle steder oversættes det arabiske ord for slave i vers 93 med tjener). Bibelen siger, at Guds opdragelse er et vidnesbyrd om, at vi er hans børn (Hebr 12,7-8 og Ords 3,11-12).
Jesus siger, at ingen kommer til Faderen uden ved ham, mens det i islam siges, at en bekendelse af Allah bliver afvist, hvis man ikke samtidig bekender, at Muhammed er hans profet (Reliance of the Traveller, Bog v2,1). Bibelen taler også om, at Helligånden bor i den, der tror på Jesus (Joh 14,17 og 2 Tim 1,14), mens det i islam siges, at Allah ikke tager bolig i noget (Reliance of the Traveller, Bog v1.3).
Når vi ser på det, der siges om Gud i Bibelen og det, der siges om Allah i Koranen og andre islamiske skrifter, er det helt klart, at der er så væsentlige forskelle, at det udelukker, at der kan være tale om den samme gud.
En respons
Hvis muslimer udtrykker, at vi tror på den samme gud, kan en respons være at udtrykke glæde over, at de tror på, at Gud er treenig, at han er vores fader, at Jesus er Guds søn og vores frelser. Det vil ret hurtigt få dem til at sige, at det ikke stemmer med det, de tror om Allah.
Vi skal selvfølgelig altid vurdere vores reaktion i forhold til situationen og den muslimsk ven, vi taler med, men hvis vi ikke siger noget, vil det som regel blive opfattet som en stiltiende accept af, at det, vi tror om Bibelens Gud, er det samme, som islam siger om Allah.
Hvad kilderne siger
Natur
Gud
Beskrives som én i væsen og tre i personer (treenigheden).
Allah
Beskrives som én i væsen og én i person (tawheed).
Navn(e)
Gud
”Jeg Er” – JHVH (2 Mos 3,13-14).
Allah
Har 99 navne (Mishkat al-Masabih 9,62).
Skaber
Gud
Skabte ved sit ord, og han skabte mennesket ved at forme det af jord og blæse livsånde i det (1 Mos 2,7).
Allah
Skabte alt levende af vand (21,30). Skabte mennesket af ler (6,2), eller af en dråbe (16,4), eller af støv (22,5), eller af vand (sura 25,54). Indblæste noget af sin ånde i mennesket (sura 15,29).
Relation til mennesker
Gud
Er Herre og konge, men også fader for dem, der tror på ham (Matt 11,25; 1 Tim 1,17; Matt 6,1 og Hebr 12,7-8).
Tjener, frelser og Herre (Luk 22,27, Joh 12,47 og Joh 13,14).
Tager bolig i den, der tror på Jesus (Joh 14,16-17 og 2 Tim 1,14).
Indeslutter mennesker forfra og bagfra (Sl 139,5).
Allah
Er Herre og forsørger (sura 1,1).
De retfærdige er Allahs tjenere (slaver) (sura 89,27-29), og ingen kan komme til Allah som andet end tjener (slave) (sura 19,93).
Mennesker er ikke Allahs sønner (sura 5,18).
Er tættere på mennesker end deres halspulsåre (sura 50,16).
Vilje for mennesker
Gud
Gud ønsker ikke at dømme men at give evigt liv (Joh 3,16-17), og han vil, at alle mennesker skal frelses (2 Pet 3,9).
Allah
Lader hvem han vil fare vild, og sætter hvem han vil på den lige vej (sura 6,39.125).
Tildeler nogle en satan, som holder dem borte fra vejen (sura 43,36-37).
Kærlighed
Gud
Gud er kærlighed og elsker hele verden (1 Joh 4,8 og Joh 3,16).
Jesus siger, at man skal elske sine fjender for at efterligne Gud som sin himmelske fader (Matt 5,44-45).
Allah
Hvis man elsker Allah, vil han elske og tilgive, men han elsker ikke dem, der vender sig bort (sura 3,31-32).
Allah siger, at muslimer ikke skal vise hans og deres fjender kærlighed. Dem, der tager venner blandt folk, som bekæmper islam, handler uret (sura 60,1.8).
