Søg
Close this search box.

Jesus og Muhammed

Jesus og Muhammed er de helt centrale personer i henholdsvis kristendom og islam. Her er en sammenligning af, hvad Bibelen siger om Jesus, og hvad Koranen og hadith siger om Muhammed.

Navnets betydning

Jesus

Hebraisk: Yeshua. Herren (JHVH) frelser (Matt 1,21).

Muhammed

Den lovpriste.

 

Fødsel

Jesus

Født af en jomfru (Matt 1,18-25).

Muhammed

Født af en enlig mor, fordi hans far døde, før han blev født.

 

Sendt til

Jesus

Sendt til de fortabte får af Israels hus (Matt 15,24). Med de begrænsninger, Jesus var underlagt som menneske, var han sendt til Israels folk, men han taler også om, at han er kommet for at frelse verden (Joh 12,47), og han sender sine disciple ud for at gøre alle folkeslag til hans disciple (Matt 28,19).

Muhammed

Allah udsender ikke noget sendebud undtagen i sit eget folks tungemål (sura 14,4). Samtidig siges det, at Allah har sendt ham, som advarer til alle mennesker (sura 34,28).

 

Synd

Jesus

Syndfri (Joh 8,46; Hebr 4,15 og 1 Pet 2,18).

Kan tilgive synder (Mark 2,5).

Muhammed

Behøver tilgivelse for tidligere og efterfølgende forseelser (sura 47,16-19 og 48,1-2).

Nogle oversættelser indsætter, at det er hans folks synder, der skal tilgives, eller oversætter det med ”mangler” og hævder, at det ikke drejer sig om synd men om fejlvurderinger. Den direkte oversættelse af det ord, som bruges, er dog synd eller skyld, og ingen steder står der i den arabiske tekst, at det er Muhammeds folk, der er tale om.

Muhammed siger selv, at han beder om tilgivelse mere end 70 gange om dagen (Sahih al-Bukhari 80,4 og Sahih Muslim 48,52).

 

Mirakler

Jesus

Gjorde vand til vin (Joh 2,1-11).

Helbredte syge (fx Matt 4,23-25 og Mark 1,40-42).

Uddrev onde ånder (fx Luk 4,33-36 og 41).

Gik på vandet (Matt 14,24-33).

Mangfoldiggjorde brød og fisk (Mark 6,38-44).

Opvakte døde (Luk 7,12-15; Mark 5,22 og Joh 11,41-44).

Stod op fra døden (Matt 28,5-6).

Muhammed

Koranen taler om, at Muhammed ikke gjorde nogen tegn (sura 6,37 og 10,20), og at han ikke fik det, som Moses fik (sura 28,48), hvilket normalt forstås som tegn og åbenbaringen af loven på én gang.

I hadith siges det til gengæld, at Muhammed gjorde mirakler:

Helbredte øjenproblemer (Sahih al-Bukhari 56,154).

Mangfoldiggjorde mad (Sahih Muslim 36,191).

Mangfoldiggjorde vand (Sahih Muslim 43,5).

Blev bønhørt med regn (Sahih Muslim 9,9).

Fik en dadelpalme til at stoppe med at græde (Sahih al-Bukhari 34,48).

Delte månen i to (Sahih al-Bukhari 63,93). Koranen hævder også, at månen blev spaltet, men taler ikke om, at det var Muhammed, som gjorde det (sura 54,1).

 

Forbillede

Jesus

Efter Jesus havde vasket sine disciples fødder, siger han, at han har givet dem et forbillede, for at de skal gøre, som han har gjort mod dem (Joh 13,14-15).

Muhammed

I en sammenhæng, hvor der tales om ikke at være tilbageholdende med at drage i kamp, beskrives Muhammed som et smukt forbillede (sura 33,18-21).

Muhammed taler selv om det nødvendige i at følge hans eksempel (Sahih al-Bukhari 96,15).

 

Indflydelse

Jesus

Jesus siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh 14,6).

”Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (ApG 4,12)

Muhammed

En troende mand eller kvinde kan ikke vælge frit, når Allah og hans sendebud har truffet beslutning om en sag. Den, der trodser dem, er i åbenlys vildfarelse (sura 33,36).

Den, som adlyder Allah og hans sendebud, vil bestemt vinde en vældig sejr (sura 33,71).

 

Magt

Jesus

Sagde: ”Mit rige er ikke af denne verden” (Joh 18,36).

Sagde: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple…” (Matt 28,18-20).

Muhammed

Sagde: ”Jeg vil bortvise jøder og kristne fra Den Arabisk Halvø, og jeg vil ikke efterlade nogen på den bortset fra en muslim” (Jami’ at-Tirmidi 21,70).

Sagde: ”Jeg er gjort sejrrig med frygt (eller terror), og mens jeg sov, blev nøglerne til verdens skatte bragt til mig og lagt i min hånd.” (Sahih al-Bukhari 56,186).

 

Særlige vilkår

Jesus

”Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtaget Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.” (Matt 11,27).

”Alt, hvad Faderen har, er mit” (Joh 16,15).

Ydmygede sig ved at komme til jorden som menneske for at tjene mennesker (Fil 2,6-8 og Matt 20,28).

Giftede sig ikke.

Muhammed

Muhammed siger, at han kan gå i forbøn for mennesker, tage dem ud af helvedes ild og give dem adgang til paradis (Sahih al-Bukhari 65,3 og 81,154).

En femtedel af krigsbyttet skulle tilhøre Allah, Muhammed, hans slægtninge, forældreløse, fattige og vejfarende (sura 8,41).

Muhammed havde en eksklusiv ret til troende kvinder, som tilbød sig til ham uden brudepris, hvis han ønskede dem (sura 33,50). På arabisk siges det bogstaveligt, at det er, hvis han ønsker at have sex med dem.

Andre måtte ikke gifte sig med Muhammeds hustruer (hvis han skilte sig fra dem eller efter hans død) (sura 33,53).

Andre kunne have fire koner (sura 4,3), men Muhammed havde op til 11 koner (Sahih al-Bukhari 5,21).

 

Forfølgelse og modstand

Jesus

Siger til sine efterfølgere, at de skal udsættes for trængsler, slås ihjel og hades (Matt 24,9).

Lærer dem, at de skal elske deres fjender og bede for dem, som forfølger dem (Matt 5,43-45).

Bad selv for dem, der henrettede ham (Luk 23,34).

Muhammed

Siger til sine efterfølgere, at de skal kæmpe mod alle, som kæmper mod dem eller fordriver dem, indtil der ikke er mere splid og forfølgelse, og religionen alene er Allahs (sura 2,190-193).

Siger til sine efterfølgere, at de ikke skal tage Allahs og deres fjender til venner (sura 60,1), og at de skal opsøge fjenden, der skal lide lige så meget som dem (sura 4,104).

Den, som spotter Muhammed, har fornægtet troen og skal straffes (sura 9,65-66). Straffen for at fornægte troen er døden (Sunan an-Nasa’i 37,94), og da en mand dræbte sin slave, fordi hun hånede og spottede Muhammed, afgjorde han, at manden ikke skulle straffes (Sunan Abi Dawud 40,11).

 

Død

Jesus

Blev henrettet ved korsfæstelse (Luk 23,20-25.46), men siger på forhånd, at han selv sætter sit liv til (Joh 10,17-18).

Opstod fra døden på tredjedagen (Luk 24,5-7), som han havde forudsagt (Luk 18,31-33).

Muhammed

Efter hans hær havde indtaget Khaibar og dræbt mange, serverede en jødisk kvinde, hvis familie var blevet dræbt, et forgiftet får for ham. Han døde først nogle år efter, men sagde, at hans aorta blev skåret over af giften (Sahih al-Bukhari 51,49 og Sunan Abi Dawud 41,19).

Allah siger, at hvis budbringeren selv fandt på et budskab i hans navn, ville hans aorta blive afskåret (sura 69,44-46).

 

Forhold til Gud/Allah

Jesus

Er Guds søn (Matt 3,17 og 17,5) og ét med Gud (Joh 10,30).

Muhammed

Allahs budbringer (sura 48,29) og slave (sura 53,10).

 

Titler

Jesus

Messias/Kristus (den salvede) (Joh 4,25-26).

Menneskesønnen (Luk 5,20-25; Mark 14,62 og Dan 7,13-14).

Guds søn (Matt 3,16-17; 8,28-29 og 16,15-17).

Immanuel (Gud med os) (Matt 1,22-23 og Es 7,14).

Muhammed

Profeternes segl (sura 33,40)

Nogle siger, at Muhammed havde 99 navne – samme antal som Allah – mens andre siger, at han havde 201 eller 202 navne og titler.

 

Opfyldelse af profetier

Jesus

Jesus opfyldte en lang række profetier fra Det Gamle Testamente. Her er et lille udvalg:

Abraham og Isaks afkom (1 Mos 22,18; 26,4 – Matt 1,1-2.17 og Gal 3,16).

Verdens frelser (1 Mos 3,15 – Luk 19,9-10 og 1 Joh 3,8).

Født i Betlehem (Mika 5,2 – Matt 2,1.5).

Red ind i Jerusalem på et æsel (Zak 9,9 – Matt 21,1-10).

Led og døde for verdens synd (Es 53,4-12 – Matt 20,27-28; 27,11-61; 28,1-10 og Luk 24,25-27).

Muhammed

Det hævdes, at Muhammed er omtalt i Bibelen på baggrund af udsagn i Koranen om, at han findes beskrevet i Koranen, og at Isa talte om et sendebud ved navn Ahmad, der skulle komme efter ham (sura 7,157 og 61,6).

Der er gjort mange forsøg på at finde Muhammed i Bibelen, og de vil blive behandlet under ”Muslimer om Bibelen”.

 

I Bibelen/Koranen

Jesus

Nævnes ved navn over 900 gange i Det Nye Testamente.

Muhammed

Nævnes ved navn fire gange (sura 3,144; 33,40; 47,2; 48,29).

Andre artikler

Gud blev træt efter skabelsen

Argumentet er et angreb på det bibelske gudsbillede, og det kan både være et forsøg på at sige, at Bibelen er blevet ændret, og at den giver et billede af en gud, som ikke er almægtig.

Læs mere »