Det er som med flere andre argumenter et forsøg på at sige, at Bibelen beskriver Jesus som en synder og derfor ikke kan tale om, at han er Gud.
Hvad ligger bag?
Udsagnet er taget fra Jesu udsagn om, at den, der ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan ikke være hans discipel (Luk 14,26).
Jesu udsagn betragtes som en opfordring til at have en negativ opfattelse og behandling af sin nærmeste familie og til ikke at vise respekt overfor sine forældre.
Hvad kan vi spørge om?
Et naturligt spørgsmål er, hvad de forbinder med ordet ”hade”.
Et andet spørgsmål er, hvordan de forstår det, når Jesus også siger, at enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen (Matt 5,22), og befaler, at vi skal elske vores fjender og gøre godt mod dem, der hader os (Luk 6,27).
Det er også oplagt at spørge, hvad de tænker, når Jesus taler om at elske sin næste, ære sin far og mor og ikke at bryde ægteskabet i forbindelse med at overholde Guds bud (Matt 19,18-19).
Hvad kan vi sige?
Det er langt fra kun muslimer, der kan undre sig over, hvorfor Jesus taler om at hade sin nærmeste familie.
Ud fra en nutidig opfattelse af kærlighed og had vil det også være dybt problematisk og selvmodsigende, når Jesus andre steder siger, at vi skal ære vores far og mor og elske selv vores fjender.
Et andet sted, der kan hjælpe til at forstå, hvad Jesus taler om, er, når han siger, at den, der elsker far eller mor, søn eller datter mere end ham, er ham ikke værd (Matt 10,37). Dette sted viser tydeligere end i Lukasevangeliet, at der er tale om en prioritering og ikke om had i følelsesmæssig forstand.
Særlig Jesu ord om, at vi skal elske vores fjender, viser, at der ikke er tale om følelser, men om vilje og prioritering. Jesus kræver ikke, at vi skal fremtvinge kærlige følelser overfor dem, der behandler os som deres fjender, men at vi i vores behandling af dem skal vælge at gøre det gode i stedet for at skade dem.
Kærlighed og had i Bibelen
Gennem hele Bibelen er det også klart, at kærlighed er tæt forbundet med vilje og handlinger.
I Det Gamle Testamente er der en nøje sammenhæng mellem at elske Gud og holde hans befalinger (5 Mos 7,9).
Jesus siger også til sine disciple, at hvis de elsker ham, så skal de holde hans bud (Joh 14,15).
Jesu udsagn om, at ingen kan tjene to herrer, men vil elske den ene og hade den anden, viser også, at det drejer sig om, hvad man gør og ikke, hvad man føler. Jesus bruger det til at sige, at vi ikke kan tjene både Gud og mammon – jordiske værdier (Matt 6,24).
Når Bibelen taler om at elske og hade, drejer sig ikke om, hvad vi føler, men om hvem vi tjener og sætter på førstepladsen i vores liv.
Jesus på Guds plads
På den baggrund er Jesu udsagn altså, at vi ikke kan være hans discipel, hvis vi samtidig sætter relationen til mennesker og deres meninger om vores liv højere end ham. Uanset om det er vores far og mor, som vi skylder at ære.
Når Jesus siger, at vi ikke kan være hans discipel uden at prioritere ham højere end de mennesker, som står os allernærmest, er det et stærkt vidnesbyrd om, at han kræver en plads i vores liv, som kun tilkommer Gud.
Med udsagnet siger han altså, at han er Gud og har ret til den plads i menneskers liv, som alene Gud bør have.
