Når man møder spørgsmål eller kritik af Bibelen eller kristendommen fra sine muslimske venner (eller andre venner), kan det være et godt udgangspunkt at stille sig selv tre spørgsmål.
1. Hvad ligger der bag min vens spørgsmål eller kritik?
Som nævnt i introduktionen til denne del, kan der være flere årsager til, at muslimer stiller spørgsmål eller kritiserer og for at svare på den bedst mulige måde, kan det være en fordel, hvis det er muligt at finde ud af den egentlige baggrund.
Hvis de bare spørger, fordi de har hørt spørgsmålet eller indvendingen et andet sted, er det ikke sikkert, at det betyder så meget for dem at få et svar. Derfor er der ikke grund til at bruge en masse tid på at finde et svar, og måske er der andre ting, som det vil være vigtigere at tale om.
Hvis det er en forsvarsmekanisme, fordi de ikke selv kan eller vil tale om eller besvare spørgsmål i forhold til islam og deres egen tro, må man vurdere, hvordan man griber det an. Det er ikke nødvendigvis nogen god ide at presse på for at få dem til at tale om eller svare på det, de ikke ønsker, og det kan som yderste konsekvens koste venskabet.
Som kristne må vi være villige til at svare, forsøge at finde svar eller erkende, at vi ikke har svaret, men på et tidspunkt kan det også være nødvendigt at sige, at vi meget gerne vil svare, men at vi også har en forventning om, at de til gengæld svarer på nogle af vores spørgsmål, så det ikke bliver en envejs forestilling, hvor de springer fra det ene spørgsmål til det næste for at undgå at skulle svare på spørgsmål selv.
Det er vigtigt at understrege, at også svar på spørgsmål, som de bare har hørt fra andre, eller som de stiller som afledningsmanøvre, kan være Helligåndens redskab til at møde vores muslimske venner.
2. Hvad kan jeg spørge om?
Dette er ikke en opfordring til at stille kritiske spørgsmål til islam for at undvige de spørgsmål eller den kritik, som vores muslimske venner har i forhold til Bibelen og kristendommen.
Specielt hvis vi er i tvivl om, hvorfor vores muslimske ven spørger eller kritiserer, kan det være godt at stille nogle spørgsmål i et forsøg på at få afklaret det. Et helt grundlæggende spørgsmål kan være, hvorfor de spørger eller rejser kritik på netop det område, som det drejer sig om.
Hvis de fx spørger om eller hævder, at Bibelen er blevet ændret, kan mere konkrete spørgsmål være, hvornår, af hvem og med hvilket formål, de tænker, at den skulle være ændret – mere om det i afsnittet, hvor dette emne behandles.
Ved at stille afklarende spørgsmål kan man få et indtryk af, hvor meget de i forvejen ved om emnet, og om det reelt er et spørgsmål, som har betydning for dem, og man er bedre rustet til at svare eller søge efter svar på det, som de faktisk spørger om.
3. Hvad kan jeg sige?
Det sidste spørgsmål er, hvordan vi kan besvare vores muslimske venners spørgsmål, eller hvad vi kan sige til deres kritik og indvendinger i forhold til Bibelen og kristendommen.
Vi kan selvfølgelig ikke være et omvandrende leksikon med svar på alle tænkelige spørgsmål, men det kan være en god ide at orientere sig om nogle af de mest almindelige spørgsmål og indvendinger, samt hvad det er muligt at svare eller sige, eller i hvert fald vide lidt om, hvor det er muligt at finde svar hos nogle, som i forvejen har arbejdet med spørgsmålene.
I et venskab vil det altid være tilladt at sige, at man ikke kan svare lige nu, men at man gerne vil undersøge spørgsmålet og vende tilbage. Det er selvfølgelig vigtigt, at man rent faktisk vender tilbage, også selvom resultatet skulle være, at man må erkende, at man ikke er i stand til at give et svar. Det drejer sig ikke om at kunne besvare alle spørgsmål og imødegå al kritik for at redde sin egen eller endda Guds ære, men om at være ægte og ærlig i venskabet og omkring sin tro.
Nogle få generelle regler er, at hvis vores muslimske venners spørgsmål eller indvendinger drejer sig om et bibelvers, så vil man meget ofte kunne finde svaret ved at læse den sammenhæng, som verset står i. Dernæst kan det være en hjælp at kende lidt til muslimers forståelsesramme, fordi deres spørgsmål og indvendinger kan være et forsøg på at få Bibelen og kristendommen til at passe ind i denne ramme, og det er der behov for at udfordre. Gud sprænger vores menneskelige forståelse, han tilpasser sig ikke til den, men han gik så langt som til at blive menneske for at møde os i vores begrænsede forståelse.
Der findes ikke kun én rigtig måde at besvare spørgsmål og indvendinger. Det rigtige svar i forhold til den konkrete ven kan formes af vores kendskab til personen, og vi må ikke mindst bede Helligånden om at forme det, vi siger, sådan at det kan lede vores ven til ham, som er Sandheden.
