Et af de steder, som muslimer bruger for at påstå, at Jesus afviste, at han er Gud, er i beretningen om den rige mand, som spurgte Jesus, hvordan han kunne arve evigt liv (Mark 10,17-22). Manden tiltaler Jesus som ”Gode Mester”. Jesus spørger derefter, hvorfor manden kalder ham god, og siger, at ingen er god undtagen én, nemlig Gud.
Hvad ligger bag?
Det er et forsøg på at bruge Jesu egne ord i Bibelen for at hævde, at han selv afviste, at han var Gud og dermed, at det er i modstrid med Jesu egne ord, når kristne tror, at han er Gud.
Det bygger også typisk på muslimers opfattelse af, at kristne tror på Jesus og Gud (Faderen) som to forskellige guder, og hvis Jesus siger, at der kun er én, som er god, og det er Gud, så må det betyde, at han ikke selv kan være god og dermed, at han ikke kan være Gud.
Hvad kan vi spørge om?
Man kan for eksempel spørge, om Jesus direkte siger: ”Jeg er ikke Gud!” eller: ”Jeg er ikke god!”
Man kan også spørge, hvorfor Jesus efterfølgende siger til manden, at han skal sælge alt og derefter komme og følge Jesus, i stedet for at sige, at han skal følge Gud.
Hvad kan vi sige?
En del muslimer vil bruge argumentet, at hvis Jesus ikke ordret siger: ”Jeg er Gud”, så må det betyde, at han aldrig hævdede at være Gud. Det argument kan vendes om, så hvis Jesus ikke siger: ”Jeg er ikke Gud”, så må det betyde, at Jesus aldrig afviste, at han var Gud.
Jesus spørger manden, hvorfor han tiltaler ham som god. Jesus siger ikke til ham, at han ikke må kalde ham god. Under Jesu spørgsmål ligger der en udfordring til manden, om han faktisk tror på, at Jesus er Gud, om det er et udtryk for høflighed, eller om han siger det, for at Jesus skal synes godt om ham.
Lige inden mandens spørgsmål taler Jesus om, at når de små børn kommer til ham, betyder det, at de kommer til Guds rige (Mark 10,14). Dermed siger Jesus om sig selv, at han er den, som giver adgang til Guds rige. Efterfølgende kommer manden altså og spørger Jesus, hvordan han kan arve evigt liv og dermed få del i Guds rige. Jesu svar kan være en udfordring til, om manden virkelig har forstået, at det kun er Jesus, der kan give ham adgang til det evige liv, fordi han er Gud.
Jesus kan frelse
Da manden er gået igen, siger Jesus, at det er umuligt for mennesker at frelse, men at det ikke er umuligt for Gud (Mark 10,26-27). Et andet sted siger Jesus, at han (Menneskesønnen) er kommet for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10). Dermed hævder Jesus altså, at han kan gøre det, som er umuligt for mennesker, og som kun Gud er i stand til at gøre.
I artiklen ”Er Jesus Gud?” er der flere eksempler på, at Jesus siger ting om sig selv, som Koranen hævder, kun kan siges om Allah, og som Bibelen viser, kun kan siges om Gud.
Det kan også være en anledning til at sige noget om Gud som én i væsen og tre i personer. Dette tema behandles i nogle artikler om treenigheden.
Der er ikke noget i Jesu ord, som afviser, at han er god og dermed heller ikke, at han er Gud. Jesu ord understreger, at Gud er én, men det modsiger ikke Bibelens åbenbaring af Gud som treenig.
