Det er en påstand, der bruges til at sige, at det er umuligt at blive noget nyt uden at forlade sin tidligere tilstand.
Hvad ligger bag?
Baggrunden for påstanden er ønsket om at kunne bevise, at det var umuligt for Jesus at være Gud.
Det hævdes, at selv hvis Jesus var Gud, før han kom til jorden, så måtte han ophøre med at være Gud, da han blev født som menneske.
Hvad kan vi spørge om?
Det grundlæggende spørgsmål er, hvor de finder det bevist, at det er umuligt at blive noget nyt, uden at man forlader sin tidligere tilstand.
Vi kan også spørge, hvorfor de mener, at det er umuligt at blive noget nyt uden at forlade sin tidligere tilstand.
Et andet spørgsmål er, om ét væsen kan blive til et andet væsen. Altså fx om en ko kan blive til et får, eller et menneske kan blive til en engel.
Endelig kan vi spørge, om de mener, at Gud er underlagt menneskelige begrænsninger.
Hvad kan vi sige?
Det er klart, at der er tilfælde, hvor man kan tale om, at en ting eller et menneske forlader sin tidligere tilstand og bliver til noget nyt.
Et frø ophører med at være frø, når det spirer og bliver til en plante. En puppe ophører med at være puppe, når sommerfuglen er udviklet og bryder ud af skallen. Et menneske ophører med at være barn, når det bliver voksent.
I andre tilfælde forbliver en ting eller et menneske det samme som tidligere, selvom det bliver noget nyt.
En sten er fortsat en sten, selvom den bliver formet som en skulptur. Et stykke træ er fortsat træ, selvom det bliver til et bord. En datter er fortsat datter, selvom hun bliver mor.
Der er altså ikke nogen altomfattende naturlov, der siger, at en ting eller et menneske må forlade sin tidligere tilstand for at blive til noget nyt.
Skabningens begrænsninger
De fleste vil være enige om, at et væsen ikke kan aflægge sin natur og blive til et andet væsen.
Bibelens vidnesbyrd er, at Gud ikke er underlagt de samme begrænsninger som de væsener, han har skabt.
Johannes skriver, at Ordet blev kød og tog bolig iblandt os mennesker (Joh 1,14).
Som mennesker kan vi ikke få vores ord til at blive til noget håndgribeligt. Vi kan handle eller forme noget i overensstemmelse med det, vi siger, men ordene i sig selv forbliver ord.
Jesus – Gud og menneske
Johannes vidner om, at det Ord, han beskriver, er Gud, at det er skaber, og at det blev kød – altså fik en krop og blev menneske.
Johannes siger også om lyset, at han var i verden, og at han var ved at komme til verden (Joh 1,9-10).
Som en af personerne i treenigheden var Gud Søn i verden fra evighed, men som menneske kom han først til verden, da han blev undfanget ved Helligånden og efter sin fødsel fik navnet Jesus.
I én forstand forblev Sønnen det, han altid havde været, sand Gud og ét med Faderen (Joh 10,30).
Samtidig blev han født som sandt menneske og underlagde sig dermed menneskelige begrænsninger.
Han blev sulten (Matt 4,2), han sov (Mark 4,38), han havde brug for fred (Mark 7,24), og han kunne føle angst (Matt 26,35).
På trods af disse begrænsninger viser Bibelen klart, at Jesus gjorde og sagde ting, som kun Gud kan gøre og sige.
Han tilgav synd (Mark 2,5), han opvakte og skal opvække døde (Luk 7,14-15 og Joh 5,25-29), han skal dømme verden (Joh 5,22), og han er almægtig (Matt 28,18).
Bibelens klare vidnesbyrd er, at Jesus gik på jorden som sand Gud og sandt menneske. At han blev menneske, betød ikke, at han dermed ophørte med at være Gud.
