Gud blev træt efter skabelsen

Argumentet er et angreb på det bibelske gudsbillede, og det kan både være et forsøg på at sige, at Bibelen er blevet ændret, og at den giver et billede af en gud, som ikke er almægtig.

Hvad ligger bag?

Udgangspunktet er skabelsesberetningen, hvor der står, at da Gud var færdig med det arbejde, han havde udført i skabelsen, hvilede han på den syvende dag (1 Mos 2,2-3).

Argumentet er, at det må betyde, at Gud var så træt efter at have skabt verden, at han var nødt til at hvile for at komme til kræfter igen.

Hvad kan vi spørge om?

Et oplagt spørgsmål kan være, om de tror, at forfatteren af 1 Mosebog eller kristne har den opfattelse af Gud, at han blev træt og havde brug for hvile, efter han havde skabt verden?

Et andet spørgsmål er, hvad det betyder, når Koranen siger, at Toraen (de fem Mosebøger) blev sendt af Allah, og at jøderne på Muhammeds tid havde Toraen og skulle dømme ud fra den (sura 5,43-44).

Med til det spørgsmål hører, at vi har manuskripter af Toraen fra før Muhammeds tid (i Dødehavsrullerne; mellem 200 f.Kr og 200 e.Kr.) og efter Muhammeds tid (Codex Aleppo; 920 e.Kr.), som viser, at indholdet er bevaret med meget stor nøjagtighed.

Spørgsmålet er, hvad det betyder for deres opfattelse af Toraens beskrivelse af Gud.

Hvad kan vi sige?

Først og fremmest siger Bibelen meget klart, at Gud, som er skaberen af jorden, ikke bliver træt og udmattet (Es 40,28), og at han ikke falder i søvn og sover (Sl 121,4).

Det ord, der er oversat med ”hvilede”, er det hebraiske ord ”ishbot” (ישׁבתו), der kan betyde at hvile, men som også betyder ”at ophøre” eller ”afslutte”.

Lidt senere i 1 Mosebog står der, at ”så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre (ishbot) (1 Mos 8,22).

Dette vers viser tydeligt, at ordet ikke udelukkende kan forstås som hvile i forbindelse med træthed.

Flere andre steder i Det Gamle Testamente er der eksempler på, at ordet har andre betydninger end at hvile.

Det oversættes med at ”standse” (2 Krøn 16,6 og Neh 4,5), at noget ”hører op” (Es 16,10) og at ”ende” (Jer 7,34).

Disse steder viser, at betydningen i 1 Mosebog er, at Gud afsluttede skabelsen eller ophørte med at skabe ved at give en hviledag til skabningen og ikke mindst til menneskene.

”Min fader arbejder”

Et andet perspektiv på spørgsmålet, om Gud hvilede, er, når Jesus siger til de jødiske ledere, at ”min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også” (Joh 5,17).

Jesus sagde det netop på hviledagen, sabbatten, og refererede til den jødiske forståelse af, at Gud altid er i arbejde for at give liv til dem, der bliver født og tage liv, når nogen dør (1).

Den jødiske forståelse afviser altså også, at udsagnet i forbindelse med skabelsen er et udtryk for, at Gud blev træt og derfor havde behov for at hvile.

 

Note

  1. New Living Translation Study Bible; Tyndale House Publishers; 2017

Andre artikler