Halal og haram
De fleste vil forbinde halal med spiseregler men sammen med dets modsætning haram, er det betegnelser for det, som er tilladt eller forbudt i islam og dækker altså langt mere, end hvad man må eller ikke må spise.
Spiseregler
Som nævnt forbindes halal ofte med de islamiske spiseregler, og der er en række regler for, hvad der er halal (tilladt at spise), og hvad der er haram (forbudt at spise).
Det, som er forbudt, er svinekød, kødædende dyr – bortset fra fisk og vandlevende dyr – krybdyr, insekter, ådsler, dyr, som ikke er slagtet i Allahs navn, samt blod. Forbuddet mod at spise blod har betydning for den islamiske slagtemetode, hvor halspulsåren, struben og spiserøret skæres over i et snit, for at blodet kan løbe ud af dyret. Halalslagtning indledes med ordene ”i Allahs navn, den barmhjertige, den nådige”.
Forbuddet mod at spise svinekød tages ofte meget alvorligt også af dem, som ikke ellers er praktiserende muslimer. Det kan for nogle opfattes som et problem at spise i et dansk hjem, hvor køkkenredskaber m.m. normalt har været brugt til svinekød, også selvom man ikke serverer svinekød for dem. En del fødevarer og slik indeholder fx gelatine, som er lavet fra svinefedt, og som dermed er haram.
Alkohol
Alkohol er haram og altså forbudt for muslimer at indtage. En del muslimer vil dog være mindre nøjeregnende med alkohol, end de er med svinekød, især hvis det ikke foregår i fuld offentlighed.
Musik
Musik og musikalske instrumenter regnes som haram i islam. Det eneste, som nogle lærde undtager, er visse typer musik i forbindelse med islamisk poesi. For mange muslimer er forbuddet mod musik ikke noget, de går stærkt op i.
Kvinders tildækning
Spørgsmålet om kvinders tildækning, hvorfor og hvor meget, har været til stor debat.
Kvinders tildækning begrundes ud fra Koranen (sura 24,31 og 33,59), Hvor der står, at kvinder ikke må vise deres ydre for andre end de mandlige medlemmer i den nærmeste familie samt muslimske kvinder og børn, og begrundelsen er, at de skal undgå at blive chikaneret.
I islam er familiens ære tæt knyttet til kvinderne. Det siges nogle gange sådan, at kvinder er som tøj, hvor snavs ikke så let vaskes af, mens mænd er som guld, hvor snavset ikke sætter sig fast. Hvis kvinder bliver forulempet og ikke mindst, hvis de har sex udenfor ægteskabet eller gifter sig med en, som ikke er muslim, vil det have negativ indflydelse på hele familiens ære, og det vil være vanskeligt eller umuligt at genoprette æren.
På den baggrund vil nogle muslimske kvinder og piger, fra de kommer i puberteten, blive pålagt at gå med slør, men mange kvinder betragter det også som et frivilligt valg, som de tager for ikke at blive forulempet.
Det kan være helt på sin plads at tale om undertrykkelse af kvinden i denne sammenhæng, men baggrunden for tildækningen hænger i høj grad sammen med en forståelse af mandens seksualitet som fuldstændig ustyrlig. Bare den mindste opmuntring fx i form af en utildækket kvinde kan tænde et begær i manden, som han er ude af stand til at kontrollere, og derfor bliver kvinden pålagt ansvaret for at forhindre, at det sker. Hvis de alligevel sker, vil det derfor typisk ses som kvindens skyld, hvilket også kan betyde, at kvinder i fx Pakistan bliver straffet, hvis de er blevet voldtaget. Ud over, at det kan være tradition og vane, vil mange muslimske kvinder argumentere for, at de selv har valgt at gå med slør, fordi de føler, at det beskytter dem.
Ære og skam
Som nævnt er det meget sandsynligt at muslimske kvinder, som tildækker sig, gør det af hensyn til deres egen og familiens ære. Spørgsmålet om ære og skam er langt fra et særligt kendetegn hos muslimer. Det findes i mange andre kulturer og religioner, men spørgsmålet om, hvad andre muslimer tænker om en og ens familie, kan være meget afgørende for muslimer. Ære og skam kan ses som en skala, der går fra ingen ære/stor skam til stor ære/ingen skam. Alle vil befinde sig et sted på skalaen, og ens placering kan afhænge af familie, social status, økonomi, overholdelse af religiøse forskrifter med mere. En af de ting, man kan opleve – selvom det ikke er givet at man vil opleve det – er, at det kan opfattes bedre at lyve, hvis det kan redde ens ære, end det vil være at fortælle sandheden, hvis det medfører skam. Nogle har oplevet, at det kostede et venskab, fordi de ikke var villige til at understøtte vennens løgn og dermed redde æren.
Det mest ekstreme udtryk er det, som kaldes æresdrab. Baggrunden er, at en person har gjort noget, der i så høj grad ødelægger familiens eller samfundets ære, at man føler sig nødsaget til at distancere sig fra denne person for at fjerne vanæren og vise, at man ikke godtager de vanærende handlinger, som vedkommende har gjort. De mest kendte eksempler drejer sig om piger, der træder udenfor normerne og har et seksuelt forhold, før de er gift eller gifter sig med en, som ikke er accepteret af deres forældre.
Toiletbesøg
Der er en række regler forbundet med toiletbesøg, og de kan være årsag til, at muslimer så vidt muligt undgår at bruge toilettet, når de er på besøg hos ikke-muslimer, og nogle anbefaler samtidig, at kristne så vidt muligt undgår at bruge toilettet, hvis de er på besøg hos muslimske venner.
Ifølge de islamiske regler bør man gå ind på toilettet med venstre fod først. I mange hjem har man særlige klipklapper, som står udenfor toilettet, så man kan tage dem på, når man er på toilettet.
Alle skal sidde ned, når de er på toilettet, uanset om de skal tisse eller lave afføring. Muslimer vil typisk vaske sig med vand efter toiletbesøg, og det betragtes som urent, hvis man alene bruger toiletpapir.
Når man går ud fra toilettet, opfattes det som bedst at træde ud med højre fod først, og man skal huske at efterlade klipklapperne udenfor toiletdøren.
Der er en lang række andre regler, men disse vil typisk være dem, man kan opleve og have behov for at kende, i forhold til muslimske venner.
