Islam er uløseligt forbundet til Muhammed. Hans åbenbaringer, udsagn og handlinger former, hvad det vil sige at være muslim, og han har en central plads i islams trosbekendelse.
Ifølge den traditionelle muslimske fortælling blev Muhammed født omkring 570 e.Kr. i Mekka. Hans far, Abdullah, døde før han blev født og hans mor, Aminah, døde, da han var 6 år gammel. Derefter boede han et par år hos sin bedstefar, Abd al-Muttalib, indtil hans død, hvorefter han voksede op hos en onkel, Abu Taleb, som tog ham med på handelsrejser især til Syrien.
Som 20-årig begyndte han at arbejde hos en rig enke, Khadidja, der på trods af, at hun var omkring 20 år ældre end ham, blev så imponeret af ham, at hun friede til ham, og de blev gift i 595 e.Kr.
Åbenbaringer
Som 40-årig tilbragte Muhammed, som han ofte gjorde, en nat i en hule nord for Mekka. En engel viste sig for ham og befalede ham at læse en tekst. Muhammed protesterede, fordi han var analfabet og altså ikke kunne læse, men dette betragtes som den første af de åbenbaringer, hvorigennem Muhammed fik Koranen. Muhammed var skrækslagen og fortalte Khadija om oplevelsen, hvorefter hun førte ham til sin slægtning Waraqa ibn Nawfal, der var en kristen munk. Han forklarede Muhammed, at det var ærkeenglen Gabriel, han havde mødt, og at han havde fået et kald til at være profet.
Muhammed fortsatte med at få åbenbaringer og begyndte at prædike i det skjulte. Det rygtedes dog efterhånden i Mekka, og hans kritik af flerguderi, ulighed og hykleri skaffede ham indflydelsesrige fjender i byen.
Muhammed forkyndte, at Allah er den eneste gud, og at han selv var den sidste i en lang række af profeter. Åbenbaringerne blev beskrevet for ham som al-qur’an (arabisk for ”recitation”), og derfra kommer navnet Koranen.
I 621 e.Kr. oplevede Muhammed en natlig himmelrejse. Gabriel hentede ham, og på et bevinget dyr ved navn Buraq rejste han fra den nærmeste moske til den fjerneste moske (al Aqsa – typisk identificeret som moskeen ved det navn på Tempelpladsen i Jerusalem) og derfra op til himlen. Her mødte han sine forgængere blandt profeterne og blev ført frem for Allah, som befalede, at de troende skal bede 50 gange om dagen. På opfordring fra Moses fik Muhammed det forhandlet ned til de 5 daglige bønner, som i dag er en del af islams fem søjler.
Magthaver
Modstanden mod Muhammed og hans budskab voksede i Mekka, og det førte til, at han i 622 e.Kr. forlod byen og bosatte sig i byen Yathrib, som senere blev kendt under navnet Medina. Herfra havde han modtaget en invitation fra byens ledere, og han blev derefter byens leder under en ny konstitution, som indførte det første islamiske herredømme.
Fra Medina begyndte Muhammed og hans tilhængere at udplyndre karavaner fra Mekka, hvilket førte til flere slag mellem de to parter. I 628 e.Kr. blev der indgået våbenhvile, men den blev brudt af Mekka i slutningen af 629 e.Kr. Da Muhammed og hans hær drog mod Mekka, opgav byens ledere at gøre modstand, og Muhammed kunne drage ind i en åben by i 630 e.Kr. Her ryddede han Ka’abaen for gudebilleder, og mange i Mekka konverterede til islam.
I 632 e.Kr. drog Muhammed på pilgrimsfærd fra Medina til Mekka. Her holdt han en afskedsprædiken på Arafatsletten, og et par måneder senere døde han.
Forståelsen af Muhammed
I Koranen beskrives det at Muhammed havde behov for tilgivelse for både de synde han havde gjort og dem han ville gøre (sura 47,16-19 og 48,1-2). I nyere tid er det blevet mere almindeligt at betragte Muhammed som syndfri.
Den væsentligste kilde til Muhammeds liv er Ibn Hishams (død 833 e.Kr.) ”Muhammeds liv”, hvori det angives, at det er en redigeret version af en tidligere biografi skrevet af Ibn Ishaq (704-767 e.Kr.). Derudover giver forskellige hadiths beskrivelser af Muhammeds liv, gerninger og udtalelser og regnes af mange muslimer som væsentlige for at forstå islam og leve som muslim.
Traditionelt betragtes Muhammed som det bedste eksempel til efterfølgelse for alle mennesker til alle tider (sura 33,21), og nogle prøver at følge hans ord og handlinger, som de er beskrevet i hadith – helt ned til, hvordan han børstede sine tænder.
