I princippet er der ikke forskel på, om vi taler om tro med en muslimsk ven eller en ven med en anden overbevisning.
En af de faktorer, som er overraskende og ny for nogle, er, at vi kan møde muslimer, der er lige så overbeviste om, at det den gud, de tror på, er den absolutte sandhed, som vi selv er – og nogle gange kan det opleves sådan, at de faktisk virker mere overbeviste.
En af årsagerne er, at tvivl og det at give udtryk for tvivl ikke er så accepteret blandt muslimer, som det er eller gerne skulle være blandt kristne.
En anden ting, der kan være anderledes, er, at en del muslimer ikke er blufærdige omkring deres tro – til forskel fra en del kristne – men gerne taler om den og giver udtryk for, hvad de tror, og hvordan det påvirker deres liv.
Hvordan, man taler med den enkelte muslim om tro, vil selvfølgelig afhænge af flere ting som fx deres og vores personlighed samt af situationen, så her er det nogle generelle betragtninger, men udgangspunktet er et venskab, hvor man har opnået en vis grad af tillid og fortrolighed.
Forskellige meninger
Man kan møde meget forskellige meninger om, hvordan man bør tale med muslimer om tro, og hvilke emner man kan og ikke kan bringe ind i samtalen.
Nogle vil lægge vægt på, at man ikke taler nedsættende om islam, Koranen og Muhammed. Modsat mener andre, at man kan eller bør være offensiv og påpege problematiske ting i islam.
Mange lægger stor vægt på betydningen af det personlige vidnesbyrd og erfaringer i livet med Jesus fremfor argumenter.
I denne del beskrives lidt om fordele og ulemper ved de forskellige tilgange.
