Det er måske selvfølgeligt, men det vil normalt gøre en forskel, om vi taler om tro med en person, vi ”tilfældigt” møder på gaden og måske kun snakker med den ene gang, eller det er en ven, hvor vi har brugt tid til at lære hinanden at kende, og hvor vi har en forventning om, at relationen kommer til at fortsætte.
Det kan udvikle sig til en dårlig undskyldning, men netop når det gælder en relation, kan det være godt at bruge tid på at opbygge relationen og ikke være meget fokuseret på, at man så hurtigt som muligt og helst i alle samtaler kan komme til at tale om tro, men at bruge de anledninger, hvor det falder naturligt. Samtidig må vi bede Helligånden om anledninger, frimodighed og vejledning til at spørge til deres tro og fortælle, hvad vi selv tror på. Ofte kan den bedste vej til at fortælle om vores tro være at spørge dem, hvad de tror på, og hvad islam er.
En af de faktorer, som ofte nævnes, når mennesker med muslimsk baggrund bliver kristne, er, at de har haft en længerevarende, fortrolig relation med en kristen. Selv når de har oplevet drømme og syner, vil disse meget ofte være ledsaget af en opfordring til at søge kontakt til kristne, så Gud bruger disse relationer til at lede mennesker ind i en relation med ham.
Der er ikke nogen fast skabelon for en relation, men særlig hvis man er ved begyndelsen af det, som kan udvikle sig til en dybere relation eller tænker på, hvordan man kan etablere en relation, kan det være godt at overveje fire elementer: bed, vær, gør og tal.
Bed
Det kan både være bøn om, at Gud må lede os til et eller flere mennesker, som vi kan få mulighed for at skabe en relation med, og det kan være en bøn om, at Gud vil lede os i den eller de relationer, vi allerede har etableret. Ikke mindst må vi bede Gud om at åbenbare sig for dem og overbevise dem gennem Bibelen, gennem drømme og syn og gennem vores venskab, og det vi får mulighed for at fortælle dem om ham og vores fællesskab med ham.
Vær
Uanset om det er nytilkomne flygtninge, studerende, nydanskere, som har boet her mange år, eller hvem det er, så vil mange være interesserede i at skabe relationer med etniske danskere, og en del muslimer vil foretrække relationer med kristne, fordi de oplever, at vi i langt højere grad deler værdigrundlag med dem. Et godt udgangspunkt for en relation er, at vi ønsker at være sammen med dem uden nogen særlige forventninger eller betingelser. En del har bare brug for at opleve, at der er nogle, som ønsker at bruge tid sammen med dem.
Gør
Det at gøre noget med andre mennesker, at gøre noget for dem eller vise, at vi kan have brug for, at de gør noget for os, er ofte med til at udvikle et venskab. En hel del af dem, der er kommet til Danmark som fremmede, kan have behov for hjælp til fx at forstå breve og hvordan ting fungerer i det danske samfund, også selvom de har været i landet i mange år (nogle gange kan indfødte danskere også have svært ved at forstå breve og systemer).
Der er risiko for at der opstår en skævhed, hvor andre i langt højere grad har brug for vores hjælp, end vi har for deres, men det er godt og vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi kan tage imod eller bede om hjælp fra deres side, så det bliver en gensidig relation.
Tal
Det kan være en overvejelse værd, om vi skaber en relation, fordi vi ønsker at føre mennesker til tro, eller om vi ønsker at føre mennesker til tro, fordi de er vores venner, og fordi vi ønsker at dele, det bedste vi har, med dem. Et spørgsmål i den forbindelse er, hvad vi gør, hvis de ikke virker interesserede i at tale om tro, eller hvis de selv efter lang tid ikke viser tegn på at blive kristne? Er relationen bygget på og/eller betinget af vores behov for og ønske om at fortælle dem om vores tro og for at opleve, at der ”virker”?
Troen kommer af det, som høres, og derfor har det betydning, at vi med frimodighed taler om Jesus og vores tro på ham, men det er ikke vores opgave og ansvar at føre mennesker til tro. Det kan alene Helligånden. Vores opgave er at være vidner, i det vi er, det vi gør, og det vi siger.
Et godt udgangspunkt for at tale med muslimer om tro er at spørge dem, hvad de tror på, eventuelt omkring specifikke ting. Anerkend gerne, at det er det, de tror og stil spørgsmål for at få det uddybet – og måske for at udfordre dem på, hvor gennemtænkt det er.
Lad din nysgerrighed vække deres nysgerrighed omkring, hvad du tror på og kom gerne med korte bemærkninger om, hvad du tror som kommentar til det, de siger.
En vej til at vække deres nysgerrighed kan også være at fortælle dem, at du tror på, at Jesus er Guds Søn, og at Bibelen er Guds ord, og spørge, hvad de tænker om det, eller om de har nogen spørgsmål til det.