Udsagnet er et forsøg på at underminere argumentet om, at Jesus er Gud, fordi han siger, at han er ét med Faderen (Joh 10,30).
Hvad ligger bag?
Påstanden bruges til at afvise et typisk argument fra kristne om, at Jesus med sit udsagn hævder, at han er Gud.
Argumentet bygger på Jesu udsagn om, at dem, der tror på ham, må være ét og at de må være i ham og faderen (17,21).
Det hævdes, at Jesus dermed sætter alle, som følger ham, på linje med ham selv som ét med Gud.
Hvad kan vi spørge om?
Det er relevant at spørge, hvorfor de tror, at jøderne tog sten op for at stene Jesus, da han sagde, at han og Faderen er ét (Joh 10,31).
Et andet spørgsmål er, om der er noget sted, hvor Jesus faktisk siger om andre end ham selv, at de er ét med Faderen. I den forbindelse er det oplagt at spørge dem, om I sammen skal læse afsnittet, hvor Jesus taler om, at dem, der følger ham, skal være ét (Joh 17,9-26).
Hvad kan vi sige?
Det er meget væsentligt at være opmærksom på, hvad Jesus faktisk siger.
I argumentet hævdes det, at Jesus siger om dem, der følger ham, at de skal være ét med Gud.
Det, Jesus siger, er, at de skal være ét, ligesom han og Faderen er ét. Samtidig siger han, at ”de må være ét i os”.
Det skal bemærkes, at i den autoriserede danske Bibel står der, ”at de skal være ét”, men der står ikke ”i os”, hvilket der gør i nogle andre oversættelser.
Det væsentlige er, at Jesus siger ”os” om sig selv og Faderen, og dermed sætter han sig på Faderens side i forhold til dem, han taler om.
Hvis Jesus havde sagt, ”at vi må være ét i dig”, så havde han sat sig på menneskers side i forhold til Gud og dermed vist, at hans forhold til Faderen ikke var anderledes end det, andre mennesker kan opnå.
Når han siger, ”at de må være ét i os”, understreger han, at han og Faderen har et helt særligt indbyrdes forhold, som andre mennesker ikke er en del af.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Jesus ikke siger at, han er ét med Gud, men at han er ét med Faderen.
Det understreger forståelsen af treenigheden, som siger, at Gud er én, og at Faderen, Sønnen og Helligånden – der ikke er nævnt i denne sammenhæng – er tre personer i Guds ene væsen.
Faderen er ikke Gud alene, Sønnen er ikke Gud alene, og Helligånden er ikke Gud alene, men sammen udgør de den ene Gud.
Jesus siger ikke, at dem, der følger ham, skal være ét med Faderen, på samme måde som han er det. Til gengæld gør han det klart, at han har et unikt forhold til Faderen.
